Ulrik Wilbek skal fremover både være ansvarlig for herrelandsholdet som landstræner - og for alle de andre landshold som sportschef.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Kommandovejen mellem sportschefen og landstræneren for herrerne bliver meget kort fremover. Fra den 1. oktober er det nemlig en og samme person, når Ulrik Wilbek tiltræder den nyoprettede stilling som sportschef samtidig med, at han fortsætter som landstræner.

- Vi har længe ønsket at oprette en stilling som sportschef i vores system, og da vi i forbindelse med evalueringen af OL i London fik muligheden, effektuerede vi vores planer, siger næstformand og eliteansvarlig i DHF, Carsten Grønmann Larsen i en pressemeddelelse.

- Desuden bevirker Ulrik Wilbeks faglige kompetencer kombineret med hans internationale netværk og den fuldt forståelige anerkendelse, han nyder i håndboldkredse verden over, at vi inden for DHFs egne rammer hele tiden har stået med den helt rigtige kandidat til posten. Vi finder det optimalt for dansk håndbolds fremadrettede udvikling, at Ulrik ansættes i denne funktion, som vil være af helt afgørende betydning, når det gælder dansk håndbolds fremtid.

Wilbek mener selv, at han i sin nye rolle skal sørge for, at Danmark gør det langt bedre ved OL om fire år end det var tilfældet i London.- Vi skal sigte mod at have en udviklingsorienteret organisation, hvor sportschefen bliver det centrale omdrejningspunkt i forhold til at sparre med landstrænerne, lette dem for mange af de opgaver, de har i dag og hjælpe dem med at få styr på, hvilke nye tendenser i spillet, vi skal tilegne os og hvor vi med størst fordel kan sætte ind for at bringe vores landshold videre på den bedst mulige måde. Ikke mindst set i lyset af, at vi står over for to store slutrunder på hjemmebane, og at vi ved OL i Rio de Janeiro 2016 gerne skulle gøre en langt bedre figur, end vi gjorde det i London.