Kasper Søndergaard blev torsdag det store samtale emne i den danske VM-lejr, da TV 2 publicerede et indslag om, at Søndergaard var frustreret over ikke at spille mod Tyskland.

TV 2 erkendte, at indslaget var misvisende og valgte derfor at trække det tilbage med en undskyldning til Søndergaard, men historien buldrede alligevel derudad og påvirkede landsholdet inden sejren over Rusland. Det forklarede Gudmundur Gudmundsson på fredagens pressemøde i Doha.

SE OGSÅ:

»Søndergaard er en af holdets mest loyale spillere. Han er holdets mand. Derfor er jeg meget ked af det, der skete i går. Jeg kan ikke forstå, at man har taget den beslutning om at opdigte en historie om en konflikt, som ikke findes. Hvad vil man opnå med det? Det er svært at svare på,« siger Gudmundur Gudmundsson.

SE OGSÅ:

Kasper Søndergaard spillede ikke sin bedste landskamp mod Rusland, og ifølge Gudmundur Gudmundsson skyldes det blandt andet den store ballade omkring højre backen.

SE OGSÅ:

»Jeg synes, han blev påvirket af det før kampen og under kampen. Holdet blev påvirket af det, og jeg blev også påvirket af det. Vi har forsøgt at være åbne, og vi har et godt samarbejde med pressen, men jeg synes, at det var et brud på tillid. Hvor man kommer med udmeldinger om en historie fra noget, der er sket under træning. Jeg har ikke oplevet det før i min 25 år lange karriere,« siger Gudmundur Gudmundsson.