Det er et snævert felt, der umiddelbart byder sig til i kampen om at vinde VM.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sporten.dk har kigget deltagerlandene efter i holdkortene og har følgende fem - i prioriteret rækkefølge med den største favorit først - som kandidater til guldet. Under favoritterne finder man også en kort gennemgang af forventningerne til hver af de fire grupper.

Favoritterne
Frankrig
Knuste under OL både modstandere og alle spekulationer om, at holdet var ved at miste grebet om herrehåndboldens trone. De regerende verdensmestre tropper op til VM som et stærkt bud på en vinder.

Spanien
Har ligget stabilt i verdenstoppen i de seneste år, og det helt store spørgsmål er, om hjemmebanefordelen kan give det stærke spanske landshold det sidste skub, så de ryger helt til tops. Materialet og omstændighederne er til det.

Kroatien
Har gang i et meget vellykket generationsskifte, hvor yngre kræfter har formået at fastholde holdet i verdenstoppen. Var bedste hold under OL, indtil de fik franske klø. Mangler dog stregspiller Vori, og det kan blive afgørende.

Danmark
Revanchelysten er enorm hos de danske herrer efter OL-skuffelsen. Holdet har spillerne til at vinde guldet, men det bliver altafgørende, som de kan løse udfordringen med mandsopdækningen af Mikkel Hansen.

Polen
Kan Polen vinde deres pulje, så kan vejen mod de afgørende kampe pludselig blive relativt overkommelig, og så skal man aldrig undervurdere de hårdtkæmpende polakker, som dog halter gevaldigt efter de øvrige i dette selskab.

Gennemgang af grupperne
Turneringsformat
Alle spiller mod alle i den indledende pulje, hvor de fire bedste går videre til ottendedelsfinalerne. Her skal etterne møder firerne, mens toerne og treerne bliver matchet mod hinanden. Herefter er der kvartfinale, semifinale og finale.

Gruppe A
Det ligner en formsag for Frankrigs favoritter at få maksimumpoint i denne pulje. Et middelmådigt tysk hold i opbygningsfasen samt et stærkt montenegrinsk kollektiv sætter sig formentlig på de næste pladser.

Gruppe B
Både med og uden rødhvid klaphat ligner dette en pulje, som Danmark SKAL vinde. Skadessvækkede Island snupper andenpladsen, mens Rusland og Makedonien tager de sidste to pladser i ottendedelsfinalerne.

Gruppe C
På papiret den svageste VM-gruppe, men man skal ikke undervurdere Slovenien og Polen, som kommer til at kæmpe om sejren med Serbien som outsider. Vinderen af denne pulje kan godt blive VMs overraskelse.

Gruppe D
Braget mellem værtsnationen Spanien og Kroatien afgør, hvem der får førstepladsen. De stærke ungarer må tage til takke med tredjepladsen efter de to favoritter, mens Egypten snupper fjerdepladsen.