KOMMENTAR
Jeg vil ikke afvise, at det er bare er mig, der på to år har formået at glemme, at den indledende fase til en VM-slutrunde i håndbold altid er forbandet langt.Men forbandet langt har det føltes denne gang at se Danmark bade sig gennem turneringens seks første kampe. Ja, ja - det er selvfølgelig med en lille stramning på: Der skulle arbejdes i bund mod både Rusland og Island, men så overlegne var danskerne alligevel i disse kampe, at vi heller ikke der kom helt ud på kanten.
Og det har dårligt kunnet kaldes festligt at se holdet køre hen over Qatar, Chile og til dels søndagens ottendedelsfinaledeltager fra Tunesien. Det hele har vist os, at der stadig er et stykke fra den verdenstop, som Danmark stadig - trods det dårlige OL - er en tydelig del af, og den verdensbund og -mellemklasse, som disse hold er en del af.
Hvad det derimod ikke har vist os er, hvor Danmark står i forhold til den øvrige verdenstop. Og det er min største bekymring, at Danmark ikke før vi nu er gået ind i alt-eller-intet-fasen af turneringen har fået lov at teste dette element af.
Jeg har haft øjnene med ovre i nogle af de andre puljekampe og vover på den baggrund at lave følgende rangering af, hvor de fire stærkeste mandskaber i VM-turneringen står i forhold til hinanden:
Ind som min VM-favorit ryger Kroatien. Og det gør holdet, selv om det er havnet i den suverænt værste turneringshalvdel.
Kroaterne skal godt nok - når de forventeligt mandag har vundet over Hviderusland i 1/8-finalen - slå Frankrig i en kvartfinale og formentlig Danmark i en semifinale. Her kan man da tale om, at der skal køres med stram kæde hele vejen. Mod kroaterne taler også, at holdet ved de seneste to mesterskaber også spillede fremragende og alligevel faldt sammen, så snart turneringerne spidsede til.
Alligevel synes jeg at have set så stærkt et forsvarsspil og så fremragende en målmand i Alilovic, at jeg ikke tror, det sker denne gang.
Kroatien spillede et frygteligt VM for to år siden - det var træner Goluzas første opgave med holdet - men siden da er der blevet bygget smukt på, og Ivano Balic er blevet sat af. Det har kun gjort Kroatien til et stærkere hold.
Goluza var selv udpræget forsvarsspecialist, og han har bygget et hold op, som det er ekstremt svært at lave mål i mod, og som med højrefløjen Cupic har en super kontrafase. Endelig har man i det etablerede angrebsspil noget af det smukkeste og mest veltimede krydsspil, når der bygges op til skud fra Duvnjak (venstreback) og Kopljar (højreback). Det vil gøre ondt på alle forsvar - også det danske.
Ind efter Kroatien bringer jeg så faktisk Danmark. Jo, jeg er bekymret for, at holdet ikke bare én gang er blevet matchet ordentligt op. Og jeg er bekymret for, at den endnu ikke har stået 24-24 med tre minutter igen og med Mikkel Hansen mandsopdækket. Hvad gør Danmark så?
Men jeg vælger også at tro på det gode ved, at vi nu har været i gang i snart halvanden uge, uden at spillere som Mikkel Hansen, Rene Toft, Nikolaj Markussen, Anders Eggert og Hans Lindberg er blevet kørt i bund. Det danske hold må være turneringens friskeste. Og med Kasper Nielsen som tilføjelse er der nu grund til at tro på, at forsvaret bliver stabiliseret. Kontrafasen er skarp, Henrik Møllgaard er en decideret superopfindelse, og Niklas Landin holder fint niveau.
Ind som mit tredje bud kommer Frankrig. Af den simple grund, at man altid skal regne med Frankrig. Holdet har ikke spillet godt endnu, og jeg kunne ikke få øje på, at franskmændene lagde sig ned, da de tabte til Tyskland. Jeg så et hold, der blev slået, fordi man ikke var klar nok. Målmand Omeyer har ikke nået sit vanlige niveau, Luc Abalo brænder for meget, og Narcisse har ikke berettiget sin kåring som verdens bedste spiller endnu. Læg dertil, at holdet allerede er noget mere slidt end eksempelvis det danske.
Men man må aldrig tage fejl af, hvad Frankrig er gjort af. Det er et fantastisk turneringshold, der er skabt til de store og tætte kampe, og man skal heller ikke tage fejl af, at Frankrig ikke er kommet til VM med en eller anden målsætning om en semifinale og derfor ærgrer sig over, at vejen nu er blevet lidt svær. De er der kun for guldet, og for at vinde det skal de så slå Kroatien i en kvartfinale. Fint nok, så tager de det i den rækkefølge.
Ind som nummer fire bringer jeg så Spanien og ved, at det er med risiko for at blive til grin, når de vinder VM i weekenden. Spanierne er havnet på den nemmeste vej til finalen, og de har et dejligt forsvar, der er meget bevægeligt, og de har i Sterbik en målmand, der kan vinde det hele for holdet i sig selv.
Men jeg kan ikke få øje på de skytter, som skal gøre en vigtig forskel i de store kampe. Spanierne skal meget tæt på forsvaret for at score - derfor har de ligget så godt til eksempelvis Danmark tidligere. De skal - takket være turneringsopbygningen - nok nå finalen, men jeg tror ikke, de vinder den.
