KØB PLUS!

- Vi skal ud i rummet for at få modstand

Hvis man skal tro TV 2 Norges legendariske kommentator Harald Bredeli, så har Danmark ingen chance for at slå Norge torsdag aften

I norsk TV er der åbenbart tradition for, at kommentatorerne udskriger sine sportsyndlinge til noget af det bedste, der er sket for den pågældende sportsgren.

De gjorde det i 1981, da Bjørge Lillelien råbte 'Vi er bedst i verden! Vi er bedst i verden!' efter en 2-1-sejr over England. Og da Rekdal på straffe ved VM i fodbold i 1998 sørgede for en 2-1-sejr over Brasilien, fik den heller ikke for lidt på tangenterne.

Nu har norske TV 2 Sportens kommentator Harald Bredeli føjet sig til listen af nordmænd, der nok går en lille smule over gevind.

Norge er klar til semifinalerne allerede inden den sidste kamp i mellemgruppen, og det fejrede Bredeli med følgende udsagn.

- Vi må ud i rummet for at få modstand. Findes der liv på Mars?

Danmark har de seneste to gange rent faktisk vundet over Norge, men det har været i optaktskampe og ikke til slutrunder, hvor Norge i en årrække har vist skræmmende stabilitet. Semifinalen, som nordmændene spiller i weekenden, er deres niende internationale af slagsen i træk.

Læs også: