Danmark spillede 25-25 mod Norge, og derfor må vi vente til søndag med at finde ud af, om Danmark kommer til OL. Det kræver en sejr over Bahrain.
Niklas Landin - 10
NiKLASSE!! Anføreren svingede en smule i niveau, men mod slutfasen viste han igen sin verdensklasse og tog fra, da det gjaldt.
Jannick Green
Ikke på banen.
Mads Mensah Larsen - 4
Stemplede igen ind med god energi, godt tempo og masser af mod i sit spil, da han kom på banen. Men svingede lidt for meget i niveau.
Casper U. Mortensen 4
Kom på banen fra anden halvlegs start. Var god i det offensive, men forsvarsmæssigt laver han stadig for mange fejl.
Anders Eggert - 4
Hans eneste afbrænder kom fra en meget spids vinkel, men det kunne have været bedre fra Eggert, som kom på tavlen tre gange.
Klaus Thomsen
Ikke på banen.
Rasmus Lauge - 02
Manglede tempo i sit spil, og han kæmper gevaldigt med at gribe rollen som styrmand i angrebet, hvor han ikke virker komfortabel.
Jesper Nøddesbo - 7
Veteranen leverede glimrende indhop i begge halvlege. Solid i det defensive arbejde, og i angrebet var det som vanligt fornuftigt.
Lasse Svan Hansen - 7
Højre fløjen var sikkerheden selv på de tre afslutninger, han kom frem til. Iskold da han kom banen igen i kampens slutfase.
Hans Lindberg - 4
Højre fløjen scorede på den ene chance, han kom frem til i anden halvleg. En klodset udvisning trækker ned i vurderingen.
Henrik Møllgaard - 7
Han kæmpede bravt i forsvaret uden dog at ramme sit topniveau. I kontraspillet kunne han godt have spillet med mere tempo.
Kasper Søndergaard - 10
Den rutinerede Søndergaard demonstrerede igen, at han giver angrebsspillet et løft, når han får lov at folde sig ud på højre back.
Henrik Toft Hansen - 7
Stregspilleren fightede igen til UG, men han virkede en anelse tung til tider i forsvarsspillet i specielt første halvleg.
Mikkel Hansen - 10
Stjernen viste sit store skudrepertoire og var formidabel i første halvleg, som han afsluttede med et sublimt mål på direkte frikast.
Michael Damgaard
Ikke på banen.
Mads Christiansen - 00
En dårlig kamp fra Christiansen. Kostede i forsvaret, manglede tempo og timing i angrebsspillet, hvor han spillede ekstremt sidelæns.
Gudmundur Gudmundsson - 7
Han hoppede og dansede som en krigshøvding på sidelinjen og forsøgte hele tiden at holde energien oppe hos sine spillere.