KØB PLUS!

To hold i spil: De kan møde Danmark

I en elendigt spillet håndboldkamp i gruppe A ved VM mellem Tunesien og Argentina blev det nordafrikanerne, der sejrede. Dermed må landstræner Ulrik Wilbek vente til senere fredag aften med at kende Danmarks modstander i 1/8-finalen

En argentinsk sejr ville have placeret sydamerikanerne på en sikker fjerdeplads i gruppe A, som skal parres med Danmarks gruppe og spille 1/8-finale søndag.

Men Tunesien var de mindst ringe i en helt igennem forfærdelig kamp, der vil blive husket for en første halvleg, hvor der kun blev scoret sølle 13 gange (7-6 til Tunesien, red.). Tuneserne sejrede i sidste ende med 22-18, og det sender dem op på seks point.

Og netop seks point er det meget forventelig antal, som to af puljens andre hold også må forventes at lande på efter aftenens kampe.

Tyskland har allerede seks point, men de skal møde Frankrig i en kamp om førstepladsen, og her må det forventes, at franskmændene ikke giver ved dørene og vinder over tyskerne.

I fredag aftens sene kamp mødes Brasilien og Montenegro, og mens montenegrinerne intet som helst har at spille for efter et indtil nu elendigt VM med fire nederlag i fire kampe, så kan Brasilien med en sejr kravle op på samme antal point som Tunesien og Tyskland: Seks i alt.

Ender alle hold på seks point, så bliver det indbyrdes kampe mellem de tre hold, der bliver afgørende, og her har Brasilien været dårligst, hvilket vil gøre dem til Danmarks modstander.

Tyskland kan på ingen måde ende som Danmarks modstander, men de spiller alligevel en rolle, får for de point mod Frankrig, mens Brasilien vinder over Montenegro, så bliver det Tunesien, der skal drille Danmark i 1/8-finalen på søndag.

Et brasiliansk pointtab mod Montenegro vil også gøre samba-gutterne til Danmarks kommende modstander.

Læs også: