Håndboldforbundene i både Sverige og Norge var opmærksomme på regelændringen

Det danske landshold og delegationsleder Tina Fensdal tog - åbenbart uvidende om en regelændring i sommer - til EM i Serbien i en fejlagtig tro på, at en femteplads ville give direkte adgang til VM næste år.

Kommunikationsniveauet fra EHF's side har været som årsag til, at Danmark rejste til Balkan i den tro, men vores forbundene hos vores nabolande sendte sine spillere afsted i visheden om, at reglerne var blevet ændret således, at en femteplads ved EM ikke gav direkte adgang til VM i 2013.

Det bekræfter de fredag overfor sporten.dk.

- Norge er allerede kvalificeret til næste års VM, så vores forbund har ikke været så ivrige efter at kontrollere, om oplysningerne i vejledningen stemmer overens med EHFs regler. Men på side 7 i Championship Guide står der, at de to bedste hold fra dette EM kommer automatisk til VM sammen med Serbien, som er værtsnation, og Norge som den regerende mestre. Derfor har vi her på kontoret i Oslo forholdt os til det, og vi vidste ikke før i går aftes, om andet skulle være oplyst til holdene i Serbien, skriver Norges Håndballforbund i en mail til Sporten.dk.

De danske håndboldkvinder og dertilhørende bagland troede, at de skulle spille om en VM-plads i kampen mod Rusland i morgen, men det skal de ikke. For reglerne blev ændret i sommers, og stod desuden også i den 'Championship Guide', som alle deltagende delegationer ved EM i Serbien har fået udleveret.

Håndboldforbundet i Sverige oplyser dog, at de ikke særskilt har hørt noget om regelændringen fra EHF's side.

- Vi opdagede, at reglementet for EM havde ændret sig fra tre til to direkte pladser. Vi har ikke set nogen konkret henvendelse fra EHF med en forklaring på ændringen, men vi opdagede det som sagt selv i reglementet, oplyser Lasse Tjernberg, der er landholdschef i Svenska Handbollsförbundet.

De danske deltagere ved det tekniske møde, hvor Frankrigs udsendte angiveligt spurgte til værdien af en EM-femteplads, fik opfattelsen af, at der var en VM-billet på spil i kampen. Imidlertid siger DHF's generalsekretær, Morten Stig Christensen, at han var bekendt med regelændringen.