Kommentar af BTs håndboldskribent, Søren Paaske

Danmark og Litauens håndboldherrer krydsede klinger på 40-års dagen for ’Rumble in the Jungle’, den legendariske boksekamp mellem Muhammad Ali og George Foreman. Vi rammer ikke helt lige så højt på den historiske sportsskala med den danske håndboldopvisning i Brøndby Hallen, men det var heller ikke ligefrem forventet med upåagtede Litauen i modsatte ringhjørne.

Set i lyste af den mildest talt ringe sparringspartner fik de danske håndboldherrer ikke helt leveret den spillemæssige magtdemonstration i EM-kval-kampen, som man på forhånd havde håbet på i landstræner Gudmundur Gudmundssons debut. Sejren på 31-21 lyder selvfølgelig overbevisende, og den var da heller aldrig i fare. Men danskerne burde have vundet større.

Det var tydeligt, at Danmark manglede de sidste procent i koncentration, som ville være nødvendig mod en mere kapabel modstander, men som samtidig var mere end rigelig til at besejre Litauen. Jeg har her sat lup på nogle af de største spørgsmålstegn, der var omkring landsholdet inden kampen mod Litauen.

Gudmundsson på bænken

De fleste havde nok øjnene rettet lidt mere mod den danske trænerbænk end normalt. Efter ni år med Ulrik Wilbek på den plads havde Gudmundur Gudmundsson sin debut i spidsen for Mikkel Hansen & co. Første håndgribelige forandring er den lille taktiktavle, som Gudmundsson flittigt anvender, men derudover var der egentlig ikke mange banebrydende betragtninger fra min plads i Brøndby Hallen. Islændingen er - ligesom Wilbek - meget coachende, og han har mange input til sine spillere. Og serverer dem nok en anelse mere roligt, end Wilbek gjorde. Men det kan naturligvis også skyldes den beskedne modstand fra Litauen.

Playmaker-problematikken

Morten Olsen har efter flere fejlslagne forsøg under Ulrik Wilbek atter fået chancen efter udskiftningen på landstrænerpos- ten. Den ’lille’ playmaker, der med sine 1,84 meter ikke fylder meget i håndboldlandskabet, har tidligere haft store problemer med at overføre sine store kvaliteter fra klubhold til landshold. Han fik hele 1. halvleg på banen mod Litauen, men efterlod ikke et overbevisende indtryk af, at han er løsningen på playmakerposten, hvor Danmark har brug for nyt blod, efter Thomas Mogensen har meldt fra, og Rasmus Lauge er langt fra sin topform efter langvarige knæproblemer.

Olsen overbeviste ikke som spilstyrer- og fordeler, og han havde flere mærkværdige misforståelser med sine back’er. Dog viste han prøver på sine giftige standskud. Mads Mensah overtog den offensive dirigentstok efter pausen, men den kraftfulde Rhein-Neckar Löwen-spiller ramte slet ikke niveau og røg hurtigt på bænken igen.

Mere offensivt forsvar

Den mest italesatte ændring i det danske spil efter Gudmundsson ankomst på trænerposten er det danske forsvar. Målet har være at gøre midterblokken og specielt de danske back’er mere offensive. Derfor var det med en vis spænding, at landsholdets midterblok skulle studeres mod Litauen. De var tydeligt mere offensive end normalt både i stationært forsvar og ligeledes i returløbsforsvaret, hvor det til tider lignede 3:2:1, men man kan først for alvor vurdere kvaliteten, når Danmark møder en bedre modstander.

Fremragende Mikkel Hansen

Mikkel Hansen var sådan set ikke et spørgsmålstegn inden første EM-kvalkamp, men det ville være useriøst ikke lige at runde Paris-spilleren, der leverede en indsats, som lover godt for det VM, der begynder i midten af januar. Det blev i første halvleg til fire mål fra Hansens egen hånd og halvanden håndfuld sublime afleveringer, der gav 100 procent-chancer til medspillerne. Så tog Danmarks stjerne ellers plads på bænken fra anden halvlegs start - formentlig med en plan om, at han skulle blive der resten af kampen. Men så kom der grus i det danske maskineri, og Hansen måtte igen på banen for at skabe et større forspring på måltavlen. Tre mål på fem minutter fra venstre backen skabte ro på det danske spil.