Ifølge BTs sportschef løber Wilbek fra sit ansvar

Selvom VM i herrehåndbold er ovre, spøger det gigantiske nederlag søndag aften mod Spanien og landstræner Ulrik Wilbeks håndtering af pressen stadig.

Særligt sidstnævnte har skabt røre, fordi Ulrik Wilbek ikke deltog i det obligatoriske pressemøde efter kampen. Og den form for ansvarsforflygtigelse er uacceptabel ifølge sportschef Jacob Staehelin.

- Der er kommet lidt malurt i det så berømmede bæger ovenpå finale-skandalen søndag aften. For det er ikke helt Ulrik Wilbek værdigt at være så afvisende for sit eget ansvar i fadæsen mod Spanien. Det er heller ikke - sygdom eller ej - acceptabelt at blive væk fra et obligatorisk pressemøde.

- For det er, hvad der står tilbage på en dag, hvor de mest skuffende sølvmedaljer nogensinde skulle fordøjes. At lederen ikke levede op til det forventede, skriver Jacob Staehelin, der også giver Wilbek følgende ord med på vejen:

- Det er ikke helt Ulrik Wilbek værdigt at være så afvisende for sit eget ansvar i fadæsen mod Spanien, skriver han blandt andet i sin blog.

- Ved at skyde skylden på sine medarbejdere i fuld offentlighed, er der en risiko for, at man mister en bunke loyalitet for ikke at stå forrest, når kritikken ramler ned over holdet, mener Jacob Staehelin om Wilbeks håndtering af nederlaget.

LÆS BLOGGEN HER: