(BT i Leipzig): Nederlaget til Sverige efterlod flere af landsholdsspillerne i tårer. Alligevel var der en vis optimisme for fremtiden.
Når de danske landsholdsspillere onsdag drager hjem mod Danmark, kører de lige forbi Hamborg til en smertelig påmindelse om, hvad det kunne have blevet til.
For i stedet for at rejse hjem kunne Danmark have taget afkørslen mod den tyske storby for at spille VM-semifinale. Den fornøjelse tager Sverige sig nu af efter 23-26-nederlaget i kvartfinalen.
Den realitet gjorde så ondt på nogle af de kvindelige landsholdsspillere, at tårerne flød frit efter kampen.
Stregspilleren Sarah Iversen var hårdest ramt.
»Lige nu gør det bare ondt, og det tager lang tid, før vi kan rejse os igen,« siger Iversen, der lod tårerne trille.
Også stregkollega Kathrine Heindahl var tydeligt påvirket af nederlaget. Øjnene var røde og våde. Det gjorde bare for ondt at sige farvel til muligheden for metal.
»Når jeg går ind i en turnering, er det for at blive nummer et. Mod Sverige blev den drøm slukket,« siger hun.
I kølvandet på nederlaget kunne hun ikke bruge sin personlige succes til særlig meget.
»Jeg ville hellere have vundet mod Sverige og siddet på bænken og spillet som en pose lort. Det her giver mig ingen medaljer. Selvfølgelig vil jeg gerne tage med, at jeg har vist Klavs (Bruun Jørgensen, red.) og Lars (Jørgensen, red.), at jeg kan være med på det her niveau og sagtens kan spille meget i en ledende rolle. Men jeg vil hellere have en medalje om halsen,« siger hun.
Men da de værste tårer havde fortaget sig, kunne hun alligevel finde håb om, hvad der venter forude for det unge landshold.
»Vi er et relativt ungt hold, og der er mange, der ikke har prøvet så meget. Vi får et år mere på bagen, og vi får forhåbentligt et års rutine oveni. Vi lærer rigtig meget af det her, selvom det er ret hårdt lige nu. Giv os et par måneder, og så ved vi også, at målet er at komme rigtig langt til EM. Nu skal vi kvalificere os i marts, og så håber jeg, jeg står om et år og smiler mere end nu.«
»Det tager altid noget tid at komme ovenpå igen. Nu skal vi hjem, og der går noget tid, inden vi har kampe i ligaen igen. Vi skal hjem og fordøje det, men det er ikke sådan, at det sidder i os, når vi møder ind til marts og skal spille EM-kvalifikationskampe mod Tjekkiet. Det er ikke sjovt i dag eller i morgen, men solen står heldigvis også op igen.«
