Kasper Søndergaard er særdeles tvivlsom i den danske OL-trup. Højre backen har pådraget sig en ny skade. Han er blevet ramt af en forstrækning i læggen og måtte plaget af smerter i følge Ekstra Bladet ud til behandling under træningen.

Søndergaard var så rystet, at han ikke ville tale med journalisterne. Og landstræner Gudmundur Gudmundsson måtte i stedet forklare, hvad der sket.

»Vi må kigge på det igen i morgen. Det gik fint i begyndelsen, og så fik han problemer. Men det er ikke på samme sted, så jeg håber, det bliver godt i morgen. Det kan være en belastning, efter han ellers har trænet masser af ting, og den ligger bare ikke på samme sted. Jeg håber bare. Men vi kigger på det igen i morgen,« sagde islændingen.

Danmark spiller søndag den første kamp ved OL, hvor Argentina er modstanderen. Men i første omgang gælder det Slovenien i en træningskamp torsdag, og hvis Kasper Søndergaard ikke bliver klar til at spille, er Gudmunder Gudmundsson parat til at droppe ham til OL-turneringen.