KØB PLUS!

Slovenien i semifinalen

Vandt knebent over Rusland i kamp med 17 udvisninger

Slovenien er klar til semifinalen ved VM, hvor modstanderen bliver Spanien der slog Tyskland med 28-24.

I kvartfinalen vandt slovenerne 28-27 over Usland i et drama med 17 udvisninger og to røde kort

Det gik ellers let for russerne i de første minutter, selv om de allerede efter godt to minutters spil havde fået de to første udvisninger for alt for voldsomt spil.

Fra 6-3 øgede russerne til 9-4, men så skiftede slovenerne, der var uden den skadede topscorer Dragan Gajic målmand. Den tidligere BSV-målmand Primoz Prost kom på mål i stedet for Skot, og det var en god ide af cheftræner Boris Denic.

Prost stod fremragende i resten af halvleg med flere af de såkaldte 100 pct. redninger, og fra foran med fem mål, måtte russerne finde sig i at gå til pause bagud med et enkelt mål efter en første halvleg, hvor begge hold havde soldet ganske flittigt.

Slovenerne førte hele anden halvleg, der blev et orgie i udvisninger. russerne nåede i alt 12 to minutters straffe - tre til både Chipurin og Evdokimov, som begge fik rødt. Men slovenerne var faktisk ikke specielt dygtige til at udnytte, at de ofte var i overtal.

Det var et klart handicap for russerne, at en skadet Igropulo slet ikke kom på banen. Også storskytten Gorbok havde problemer med en finger og spillede kun i meget kort tid, hvor han nåede to udvisninger.

Topscorer for slovenerne var Uros Zorman og Luka Zvizej med hver fem mål. Russernes bedste skytte var Timur Dibirov med syv scoringer.