Slagelse FH går konkurs

Klubben kan ikke finde de 220.000 kroner, som det kræver for at drive håndbold på topplan frem til sæsonafslutning

Håndboldklubben Slagelse FH har drejet nøglen om.

Meldingen om klubbens konkurs kom sent torsdag aften, da Slagelse FH måtte erkende, at det ikke længere er rentabelt at drive håndbold på topplan. 

-  Vi stiller ikke op på lørdag, siger en kilde ifølge TV2 ØST.

Slagelse FH skulle efter planen spille kamp mod HC Odense lørdag.

Kalenderen skal ellers ikke bladres længere tilbage end 16. november, da rigmanden Peter Lexander investerede 722.000 kroner i klubbens overlevelseskamp, men det har altså ikke være nok til at få klubben igennem januar måned i 2013.

For siden da er udgifterne fortsat steget, og TV2 ØST skriver, at der mangler minimum 220.000 kroner for at spille sæsonen ud.

Nu står klubbens investorer med Laxander i spidsen tilbage med tabte penge, og det giver dårlig smag i munden hos halspeaker, Jan Pedersen, der var frontfigur i indsamlingen.

- Det er ganske forfærdeligt. Jeg ville hellere have lukket klubben dengang og så kunne give bidragsyderne pengene tilbage, siger Jan Pedersen.

Læs også: