En drøm af en skruebold fra Mikkel Hansens højrehånd har fundet vej til håndboldhjemmesiden handball-planet.com's afstemning om sidste sæsons bedste scoring.

Det er mere end et halvt år siden, at Mikkel Hansen brillerede ved EM i Herning, men hvis man går ind i hovedet af sig selv for at finde nogle af de bedste minder fra slutrunden i Danmark igennem, så bør man kunne huske Hansens flotte, flotte mål mod Østrig.

Han scorede i alt ni gange, men målet, hvor han halvvejs på vej ud af banen fik sat et ubegribeligt skrue i bolden, så den trillede ind i nettet til 18-12, var bare bedre end de resterende.

Du kan se den scoring ca. 23 sekunder inde i klippet øverst i denne artikel. Er du på mobil, så klik HER.

Danmark endte med at vinde kampen mod Østrig med 33-29, og de gik hele vejen til finalen, hvor det dog blev til et trist nederlag på 32-41 til Frankrig.

Bare få uger senere viste Mikkel Hansen for sin klub Paris Saint-Germain, at han havde taget EM-formen med sig. Her lavede han endnu en drømmekasse, som blev kåret til rundens bedste i Champions League.

Den scoring kan du se herunder. Er du på mobil så klik HER.