En næsten fejlfri EM-slutrunde sluttede brat med et kæmpe nederlag til Frankrig med 32-41. BT har oven på kampen givet de danske aktører nedenstående karakterer:

Ulrik Wilbek
Et gigantisk mentalt udfald for anden finale i træk. Det falder tilbage på Wilbek. Trist afslutning. -3

Niklas Landin
En skygge af sig selv. Fik ikke fat i noget som helst og virkede ret hurtigt blottet for selvtillid. -3

Jannick Green
Bød ind med et par redninger, men heller ikke han var i stand til at ramme et anstændigt niveau. 00

Thomas Mogensen
Ville for meget på for kort tid. Fik gjort det danske angrebsspil for hektisk og tog nogle dårlige skud. 00

Mads Christiansen
Fik sat et par scoringer ind, men han virkede præget af kampens betydning og så usikker ud. 00

Klaus Thomsen
Thomsen kæmpede mod de store franskmænd og fik - engang imellem - sat nogle tacklinger ind. 02

Mads Mensah Larsen
Skidt kamp af Mensah, som ganske enkelt ednu ikke virker til at have nerverne til de helt store kampe. 00

Anders Eggert
Dækkede elendigt op og kostede en del franske mål. Offensivt kom han aldrig rigtig ind i kampen. 00

Bo Spellerberg
Gjorde det habilt som spilstyrer og fik sat spillet godt op. I anden halvleg steg fejlfrekvensen dog. 4

Michael V. Knudsen
Begrænset spilletid UB

Jesper Nøddesbo
Var en af de mindre dårlige i forsvaret, men det var stadig ikke imponerende fra Nøddesbo. 4

Lasse Svan Hansen
Ikke på banen. UB

Hans Lindberg
Har generelt ikke været i nærheden af sit topniveau under dette EM. Finalen var ingen undtagelse. 4

René Toft Hansen
Virkede tung overfor de rappe franskmænd og var langt under niveau. Fejlede fatalt som forsvarsgeneral. 00

Henrik Møllgaard
Mon han ved, at man godt må skyde udenom paraderne? Defensivt manglede han fysik. 00

Kasper Søndergaard
Rystende usikker i sit spil og brændte tre gange i kampens indledning, før han blev flået ud af Wilbek. -3

Mikkel Hansen
En enmandshær i angrebet, men defensivt var han en rendyrket katastrofe og kostede et hav af mål. 4