Ramt af sygdom: Top-dommer svævede mellem liv og død

For godt et år siden lå Mads Hansen, en af verdens bedste håndbolddommere, syg af kræft. Døden var tæt på, men på rekordtid har Mads Hansen rejst sig fra sygesengen og er tilbage på højeste niveau til EM i Danmark.

Det 20 cm lange ar på maven vil for altid minde Mads Hansen om det. De 27 pinefulde måneder, hvor han kæmpede sit livs kamp. Det var der - inde bag arret - at lægerne fandt en kræfttumor på størrelse med en tennisbold i en af verdens bedste håndbolddommere.

Men Mads Hansen besejrede kræften. I oktober blev han definitivt erklæret rask af lægerne. Dermed blev vejen banet for, at han i januar igen kan træde tilbage på den største scene af dem alle, når der er EM i herrehåndbold i Danmark.

Selvom 36-årige Mads Hansen efter medicinske termer er rask, er arrene der stadig. Det fysiske på maven, men i særdeleshed de mentale.

- Jeg vil sige, at jeg føler mig mere rask end syg nu. Men kræften er min bagage. Som jeg bærer på resten af livet. Selvfølgelig tænker jeg på, om det kommer igen, men jeg tænker ikke længere over det som det sidste hver dag, inden jeg skal sove, og det er fremskridt, siger Mads Hansen og fortsætter:

- Men hver gang jeg mærker noget med min krop, så kommer tankerne jo. ’Fuck mand’, hvorfor gør det ondt i maven, hvad er det, der stikker i siden? Kommer det nu igen? Men som min læge siger - vores krop sender signaler hele tiden. Den dag, hvor det ikke er sådan, der er du død. Så jeg skal prøve at parkere nogle af de der tanker og samtidig stadig fokusere på, hvis der er noget, man skal rykke på. Det er en svær balancegang, siger han.

Mads Hansens sygdomsforløb startede i sommeren 2011 og har med hans egne ord været ’helt sindssygt’. Læs hele historien i dagens udgave af BT.

Læs også: