Danmark smed en sikker føring væk i kampens slutfase ved holdets første kamp ved EM i Serbien.

Danmark var af flere gange foran med hele fem mål imod Sverige, da man tirsdag aften tabte 27-26 til Sverige. Faktisk, så havde man styr på kampen igennem de første 50 minutter, men i kampens slutning fik man uforklarlige årsager gummiben og tabte i et vildt drama i de sidste sekunder.

- Vi spiller en dårlig anden halvleg. Vi bliver for stive og tør ikke spille derude. Det er det, der knækker os, sagde landstræner Jan Pytlick til TV2's reporter lige efter kampen.

Det danske kvindelandshold havde ellers spillet en flot første halvleg, hvor Sverige ikke havde gjort meget væsen af sig. Men i løbet af anden halvleg gik danskerne i stå, og det udnyttede svenskerne altså til at stjæle en sejr.

- Vi tabte, fordi vi lavede for mange fejl, sagde Jan Pytlick.