Landstræner Jan Pytlick svedte men så også lettet ud, da hun skulle evaluere på Danmarks ciffermæssigt overbevisende åbningssejr på 32-23 over Ukraine ved EM i Ungarn.

Men kampen blev generelt en rodet affære, og det var først i det sidste kvarter, at de danske håndboldkvinder for alvor fik greb om kampen. Det havde Jan Pytlick også regnet.

»Sådan bliver det altid, når vi spiller mod Ukraine. Vi har svært ved at finde rytmen. Men det blev en sejr, og det er vi godt tilfredse med,« sagde han til TV2 efter kampen.

Louise Svalastog er blevet hasteindkaldt til EM-truppen, hvor hun skal agere forsvarsstyrkvinde sammen med Pernille Holmsgaard. Og Svalastog, der tidligere har været i verbal infight med Pytlick, fik rosende ord med på vejen fra landstræneren.

»Der var mange fine aktioner. Jeg synes dog i perioder, at vores midterforsvar bliver lidt for defensivt - og det gælder både Pernille og hende. Men det er detaljer, der bare skal rettes til.«

I angrebet mente landstræneren ikke, at holdet fik nok ud af skytterne.

»Vi skal have lidt mere tålmodighed og lidt mere skarphed. Vi mangler at spille lidt bedre op til vores skytter. «

Danmark møder Rumænen på tirsdag.