Pytlick: Nu vil vi i semifinalen

Landstræner Jan Pytlick delte roser ud til sine spillere efter storsejren over Makedonien. Resultatet betyder, at Danmark har kvalificeret sig til EMs hovedrunde

Danmarks håndboldkvinder fortsætter sin EM-optur.

I en stemningsfuld og til tider ganske hektisk atmosfære i den serbiske by Nis' nybyggede, runde sportshal, Cair, sikrede landstræner Jan Pytlicks tropper de forventede og krævede to point mod Makedonien.

Sejren på 37-30 betyder nemlig, at Danmark er klar til at duellere mod Tjekkiet, Serbien og Norge i EMs såkaldte hovedgruppe. Kampe som spilles mandag, tirsdag og torsdag i Serbiens hovedstad Beograd.

- Målsætningen for vores EM-deltagelse er nu opfyldt. Det har vi det naturligvis rigtig godt med, sagde landstræner Jan Pytlick og tilføjede:- Vi tager vi hjem på hotellet og laver en ny. Men selvfølgelig sigter vi nu efter semifinalen.

Jan Pytlick var især tilfreds med det danske angrebsspil.- Vi scorer 37 mål. Det er flot. I forsvaret lukkede vi til gengæld for mange mål ind. De skulle kun have haft 20, sagde Jan Pytlick.

Læs også: