Det var en glad Henrik Hansen, der mødte pressen efter han sammen med holdkammeraterne fra Århus Håndbold for første gang i klubbens historie havde vundet DHFs pokalturnering.
- Jeg har svært ved at få det ind under huden og kæmper med at holde tårerne tilbage, sagde han til sporten.dk efter kampen og tilføjede:
- Jeg har spillet håndbold her i Aarhus siden barndommen, er efterhånden blevet 34 år, har aldrig vundet noget som helst og oplevede finalen som min sidste chance. Den vinder vi med ét mål. Er det for meget sagt, at eventyret ikke kan skrives bedre?
Henrik Hansen leverede selv svaret:
- Det er ganske enkelt min vildeste drøm, der nu er gået i opfyldelse.
Og så var det endda lige før han slet ikke var kommet i aktion i finalen.
- Det seneste stykke tid har jeg været plaget af åndedrætsbesvær. Kræfterne er i øjeblikket ikke til at spille fuld tid. Derfor blev det besluttet, at jeg kun skulle være med i angrebet, sagde Henrik Hansen.
Den disposition viste sig at være fornuftig. Henrik Hansen mærkede kun sporadisk til sin astma, og blev sit holds topscorer.
Hans 40-årige holdkammerat, Jan Nielsen, var også i højt humør.
- Da jeg spillede i Bjerringbro var jeg tæt på at vinde DM-guld. Det glippede. Den vundne pokaltitel er en gigantisk triumf for mig. Jeg ved ikke hvor længe jeg bliver ved med at spille på topplan. Men lysten til at fortsætte lang tid endnu er bestemt ikke blevet mindre efter denne oplevelse, sagde Jan Nielsen.
For Erik Veje Rasmussen var titlen hans første som træner for en dansk klub.
- Det er naturligvis stort. Men når jeg vågner op efter guldfesten mandag, går tankerne i retning af næste opgave. Det er vilkårene, når man er træner, sagde Erik Veje Rasmussen med et stille smil på læberne.
