For andet år i træk er den danske skytte nomineret til årets spiller

Mikkel Hansen blev årets spiller i 2011 i det internationale håndboldforbund IHFs årlige afstemning. Og nu kan han blive det igen.

Den danske venstre back i Paris Handball er nemlig blandt de fem nominerede, der netop er blevet offentliggjort af IHF.

Konkurrencen bliver dog hård for den danske skytte, der er oppe imod KIF Kolding Københavns svenske stjerne, Kim Andersson, tjekken Filip Jicha, franske Daniel Narcisse og den spanske stregspiller Julen Aguinagalde.

Mikkel Hansen er ikke den eneste, der er blevet nomineret for andet år i træk til årets spiller i IHF-regi. Hos kvinderne er norske Heidi Løke nomineret for andet år i træk, og hun er oppe mod den i Danmark så velkendte montenegriner, Bojana Popovic, kroaten Andrea Penezic, Alexandra do Nascimento fra Brasilien og Katarina Bulatovic også Montenegro.

det er en række profilerede trænere i Europa, der iblandt Danmarks Ulrik Wilbek og den franske landstræner Claude Onesta, der har været med til at udpege deres favoritter til titlen som årets spiller, hvorefter fem mandlige og fem kvindelige spillere er blevet nomineret til den endelige afstemning, hvor læserne kan deltage ved at trykke på dette link.