Siden guldet i 1997 er damelandsholdet flere gang endt lige uden for medalje-rækken. Nu skal VM-forbandelsen brydes
Det er en flok optimistiske danske håndbold-kvinder, der i aften i Serbiens hovedstad Beograd udfordrer Brasilien i VM-semifinalen.
- Jeg VIL have en medalje med hjem. Det vil være min bedste julegave, siger slutrunde-debutanten Trine Østergaard, der i kvartfinalen slog til på et kritisk tidspunkt:
10 minutter før tid førte de tyske favoritter 26-24. Men efter fire mål på stribe af den lynhurtige højrefløj fra FC Midtjylland, var Danmark pludselig afgørende foran 28-27.
- Det er dejligt at være med her i Serbien. Sammenholdet blandt os spillere er fantastisk. Det gør ikke noget, at vi nu først er tilbage i Danmark dagen før juleaften. Jeg er sikker på, at vi nok skal nå at få smagt et stykke af andestegen alligevel, siger Trine Østergaard med et stort smil.
Besejrer de danske håndboldkvinder Brasilien, vil Jan Pytlicks VM-forbandelse blive brudt.
Han overtog i 1998 fra forgængeren Ulrik Wilbek et landshold, der året før havde vundet VM-guld, men som efterfølgende ’kun’ har leveret fjerdepladser som bedste resultat.
- Holdet fra dengang siger mig ikke så meget. Og dog. Anja har været en stor inspirator for mig. Jeg syntes, hun var mega-sej. Da jeg var yngre, deltog jeg i hendes håndboldskoler. Det var fest og ballade, griner Louise Burgaard og tilføjer:
- Selvfølgelig er det sjovt at være spiller på kvindelandsholdet, der tidligere har vundet alt, hvad der er værd at vinde. Men os, der spiller på holdet nu, er fra en helt anden generation. Sammen forsøger vi at sætte nye standarder.
Louise Burgaard tror, at Brasilien er til at besejre i aften.
- De har en mere smal trup end vores. Mens deres bedste spillere efterhånden er godt slidte, er vi stadig friske. Vores landstræner (Jan Pytlick, red.) har været god til at fordele spilletiden mellem os. Det kan blive den afgørende faktor, siger Louise Burgaard, der drømmer store tanker.
- Jeg er kommet til Serbien for at vinde guld. Måske går drømmen ikke i opfyldelse. Men jeg har tænkt mig at kæmpe vildt og inderligt for det. Først skal Brasilien have tæv. Og så gælder det enten Polen eller Serbien i medaljekampen (søndag, red.). Jeg synes, at pilen peger i vores retning. Kamp efter kamp er vi blevet bedre og bedre. Som hold synes jeg, at vi fungerer perfekt, siger Louise Burgaard.
