Efter syv år væk fra rampelyset meldte 48-årige Anja Andersen sig onsdag aften via en ven klar til at blive landstræner. Og ikke for hvilket som helst land, fortæller hun i dette eksklusive interview med BT
Råb. Skrig. Store fagter med armene og en verbal lussing til spillerne for rullende kameraer.
Sådan husker de fleste nok Anja Andersen. For ud over sine evner på håndboldbanen var hun også kendt for sit særdeles iltre temperament, der kostede dyrt for både hende selv og de hold, hun spillede for eller trænede. Hun har givet modstanderens træner fuckfingeren, ligesom hun i ren og skær utilfredshed over en dommerpræstation har trukket hele sit hold af banen.
For syv år siden forsvandt hun pludselig fra rampelyset, og på nær hendes eksperttjans for TV 2 har der været stille omkring Anja Andersen. Indtil onsdag aften. Her meddelte Anja Andersen nemlig gennem sin ven Bjarne Stenbæk, redaktør på Sjællandske Medier, på Facebook, at hun vil tilbage til håndboldverdenen.
Og det er en helt anden person, der kommer til at tone frem, fortæller Anja Andersen, da BT fanger hende på telefonen.
»Det er en anden udgave af Anja. Jeg har arbejdet meget med mig selv de seneste syv år for også at skabe de gode rammer for andre, så de får de bedste betingelser for at opfylde det, de selv vil, og ikke det, jeg vil have, de skal gøre. Det handler om spillerne og ikke mig,« siger Anja Andersen, der under arbejdet med sin biografi, der udkom sidste efterår, indså, at hun vil tilbage til den håndboldverden, hun kender så godt.
»Mens jeg var ved at skrive bogen, kunne jeg se, jeg skulle tilbage. Jeg har været væk i et stykke tid, hvor jeg har arbejdet med ledertræning både nationalt og internationalt. Jeg har lært rigtig meget af at arbejde med en af de dygtigste herhjemme, nemlig Lasse Zäll,« siger Anja Andersen med henvisning til den administrerende direktør i ledelsesudviklingsfirmaet Stifinder.
Hun beskriver sit eget arbejde med bolden som ’en gave’, og samme betegnelse bruger hun om dét at kunne arbejde med et hold. Men hvor hun før med egne ord bare gjorde, ’som hun har lært’ i trænerrollen, er hun nu blevet inspireret af Bengt Johansson, tidligere træner for det succeesfulde svenske herrelandshold i håndbold i 1990erne, og Phil Jackson, legendarisk basketballtræner for både Michael Jordans Chicago Bulls og Kobe Bryants Los Angeles Lakers. To sportsmennesker, der er kendte for at praktisere ’selvkørende team’, forklarer hun. Noget, hun selv lærte meget af, da hun var med i et fritidsprojekt for nogle år siden.
»Hvis nogle havde sagt til mig, at et håndboldhold kunne træne selv, skifte ud og spille nærmest uden træner, havde jeg ikke troet det. De stod også selv for taktikken. Tidligere havde jeg tænkt: ’Får træneren løn for det dér, for han laver jo ikke noget’,« griner Anja Andersen, inden hun fortsætter.
»Men det, jeg oplevede, var en anden måde at være træner på, hvor man er ligeværdig – i øjenhøjde – med og har tillid til spillerne.«
Som aktiv spiller vandt hun både EM-guld, VM-guld og OL-guld med landsholdet. Som træner førte hun Slagelse til tre danske mesterskaber og tre Champions League-titler, inden hun skiftede til FCK Håndbold i 2008. I februar 2011 blev hun ansat i rumænske Oltchim Vâlcea, men blev fyret en måned senere. Efterfølgende begyndte hun som coach hos DHG Håndbold, hvor hun arbejdede, indtil hun trak stikket i 2015.
Dengang lød det i første omgang, at hun ikke kunne forestille sig at vende tilbage til håndboldsporten.
»Jeg har aldrig meldt ud, at det var for altid, jeg var væk. Det er vigtigt at sige. Jeg opdagede et andet felt med ledertræning, som, jeg syntes, var utrolig spændende, fordi der var nogle mennesker, jeg kunne lære noget af. Jeg opdagede pludselig et felt, der fik mig til at tænke: ’Kan det være så let?’ Før syntes jeg, det var anstrengende at være træner, fordi jeg var så udmattet hele tiden. Jeg var bange for ikke at være god nok. Og at finde ud af, man godt kunne undværes, var svært,« siger Anja Andersen, der tror på, hun kan vende tilbage.
I opslaget på Facebook lyder det, at hun godt kunne se sig selv som landstræner. Og der er én bestemt nation, hun har i tankerne, afslører hun.
»Jeg synes, det kunne være interessant at træne Danmark. Og dér kunne jeg absolut godt se mig selv, når jeg kigger ud i min nærmeste fremtid, og det synes jeg også er vigtigt at turde sige højt. At være dansk landstræner synes jeg kunne være spændende,« siger 48-årige Anja Andersen, der ikke vil tage stilling til, om andre nationer kunne være interessante.
Det danske kvindelandshold bliver dog lige nu trænet af Klavs Bruun Jørgensen, og sådan kommer det til at fortsætte, lyder det fra Dansk Håndbold Forbund.
»Vi har en rigtig god landstræner, som vi har en ordentlig aftale med, og som vi forventer løber i lang tid,« siger direktør Henrik Jacobsen, der derfor ikke har nogen kommentarer til Anja Andersens udmelding.
At den tidligere landsholdsspiller først fortæller om sit mål nu på trods af at have gået med tankerne længe, er der en ganske simpel forklaring på.
»Det var bare det rette tidspunkt nu. Og så er det også bare det med at turde sige det højt,« siger Anja Andersen.
Uanset hvor hun ender, bliver det i hvert fald som en forandret kvinde. Den tidligere ledelsesstil med de voldsomme udbrud er fortid.
»Den ledelsesstil, jeg havde før, skabte angst, fordi jeg troede, jeg kunne kontrollere det hele. Den anden stil her skaber begejstring, glæde og spillere, der tør åbne for deres fulde potentiale, fordi de får rammerne til det. Da jeg kom ind for at arbejde i Pathfinder (lederudviklingsfirma, red.), fandt jeg ud af, hvorfor jeg så nemt røg op i det røde felt,« siger Anja Andersen og fortæller, at det handler om reaktionsmønstre fra psykologiens verden, som hun hørte om fra Lasse Zäll.
Hun forklarer, at man kan reagere på forskellige måder, når man bliver stresset eller presset.
»Vi kan diskutere, og det har jeg i den grad gjort med tilskuere og dommere. Vi kan trække os, og det har jeg gjort engang i Aalborg og taget hele holdet med mig. Og da han (Lasse Zäll, red.) fortalte om de ting, begyndte det at give mening for mig, og jeg kunne se, hvorfor kæden hoppede af. Han fortalte mig, at en af måderne at slappe af på er at tælle ned fra 10 til 1 og få ro i kroppen. Og det er gået op for mig, at jeg også selv spillede bedst, når jeg var afslappet,« siger Anja Andersen, der ikke er i tvivl om, hvad hun kan bidrage med på sidelinjen fremover:
»Jeg vil bruge de ting, jeg har lært de seneste syv år, jeg har været væk (som træner, red.). Jeg vil komme igen for at give nogle af de ting videre.«
