Det er i sandhed vind eller forsvind, når Danmark og Island mødes i ottendedelsfinalen ved VM. Vinder man, er man sikret to kampe mere, taber man, kan man godt ringe til Qatar Airways.

Gudmundur Gudmundsson har sammen med sin assistent, Peter Bredsdorff-Larsen, sat sit danske landshold op til kampen mod landsmændene fra Island, og der er fokus på en helt bestemt ting.

»Det bliver en spændende kamp. Det er ikke alle træningskampe, der er lige vigtige, men det viste sig, at den i januar (da Danmark tabte til Island, red.) var en vigtig træningskamp. Vi blev udfordret på deres løb uden bold, så vi har justeret vores defensiv, så vi står mere kompakt,« siger Peter Bredsdorff-Larsen.

Således starter Danmark:

Niklas Landin

Lasse Svan

Mads Christiansen

Rasmus Lauge

René Toft Hansen

Mikkel Hansen

Anders Eggert

Henrik Toft Hansen skifter ind i stedet for Rasmus Lauge, når Danmark forsvarer.