Det norske kvindelandshold anført af den velspillende playmaker Stine Oftedal fik en perfekt start på håndbold-EM i Ungarn. Problemløst vandt de 27-19 over Rumænien.

Netop Rumænien er Danmarks næste EM-modstander mandag aften.

»Rumænerne spillede dårligt mod Norge. De virkede meget nervøse. Jeg er sikker på, at de bliver en hård nød at knække for os. Nu tørster de efter revanche, og på det hold, de stiller med ved EM, har de altså en række meget dygtige spillere, «siger Dansk Håndbold Forbunds sportschef Ulrik Wilbek, der følger EM-slutrunden fra start til slut.

Blandt de rumænske spillere han hentyder til er Cristina Neagu, der til daglig optræder i den montenegrinske klub Buducnost.  Men selvom hun leverede en famlende indsats blev hun ikke desto mindre kampens topscorer med syv fuldtræffere på 17 forsøg. .