Danmark tabte på chokerende vis til Tjekkiet i en kamp, der afslørede store danske magler

I stedet endte det med en kæmpe nedtur for de danske gulddrømme, og nu venter der holdet et enormt stykke oprejsningsarbejde inden den afgørende kamp mod Spanien på onsdag.

De omkring 1000 party-parate danske roligans på tribunerne i Arena Varadzin havde r..en i sædet det meste af kampen, og det forstod man egentlig godt, for der var mikroskopisk lidt at lade sig begejstre over ved indsatsen. En kamp, som i mange år vil stå som det absolutte lavpunkt i landstræner Nikolaj Jacobsens karriere.

Der var på forhånd lagt op til, at mandagens opgør ville blive den mindst besværlige for Danmark i slutrunden, og den havde kilet sig ind mellem to brag mod Ungarn og Spanien. Og netop det gjorde det til en svær øvelse. En kamp, danskerne ikke rigtig kunne vinde - kun tabe.

For tjekkerne var forholdt det sig lige omvendt. De havde intet at tabe. Der stod OL-guldvindere på menuen, og det havde fået de undertippede tjekker med garanti set frem til, siden lodtrækningen lå klar. Den sku’ bare have fuld gas! Og tjekkerne, der fik læsterlige hug i deres første kamp mod Spanien, kom flyvende fra start med fråden piskende ud af mundvigen. Uden større besvær spillede de sig til 100 procent-chancer, og efter 25 minutter var de sensationelt foran 15-14, og Nikolaj Jacobsens temperament bulderkogte på sidelinjen.

De danske spillere nåede trods alt at bringe sig på 16-15, inden de småchokerede listede i omklædningsrummet, hvor der utvivlsomt ventede en hårtørrer-tale fra landsholdet.

Men den fik ikke den ønskede effekt, for kvalerne fortsatte i anden halvleg. Det danske spil fremstod rådvildt og forkrampet i begge ender.

Nikolaj Jakobsens sats med Morten Olsen på højre back virkede - i modsætning til Ungarn-kampen - overhovedet ikke. Og alternativerne Mads Mensah Larsen og Niclas Kirkeløkke greb ikke chancen, da de fik den.

De fire danske verdensklasse-fløje bukkede alle under for presset, og playmaker Rasmus Lauge famlede i uhørt grad efter idéerne.

Den stod 26-26 med fire minutter igen, da Niklas Landin pillede et straffekast. Det lignede et dansk vendepunkt, men ak. Den tjekkiske målmand

Var der så slet intet godt at tage med fra kampen? Der var da lidt - hvis vi tager luppen frem! Aftenens klare lyspunkt var angrebsspillet fra slutrundedebutanten Anders Zachariassen. I løbet af de første fire og et halvt minut havde Mikkel Hansen fundet den bevægelige stregspiller tre gange - med tre scoringer til følge. Et lidt overraskende makkerskab, der kan vise sig som en stærk trumf i danskernes semifinalejagt. Anders Zachariassen har ellers mest gjort sig som forsvars-bulldog på landsholdet, men denne aften i Varadzin strålede han i angrebet, mens hans defensive aktioner ofte manglede bid.

Niklas Landin fik også rejst sig lidtefter den pauvre indsats i åbningskampen. Første halvleg havde været en sand dansk katastrofe uden en håndfuld mirakelredninger fra Kiel-målmanden.

Men så kan vi vist heller ikke klemme mere ud af ja-hatten! ØV ØV ØV!!!

 

Du kan læse herunder, hvordan det gik til minut-for-minut: