Kæmpenederlaget og journalisternes spørgsmål fik temperamentet i kog hos den danske stjerne
Stemningen var anspændt. På grænsen til det eksplosive. I baggrunden tordnede sødladen spansk guitarpop løs i hallens kæmpehøjtalere, og storskærmene viste dansende rødklædte spanske verdensmestre med væg-til-væg-grin i konfettiregn.
Bagest i hallen stod Mikkel Hansen med sammenbidte læber og stirrede tomt ud i Palau Sant Jordis enorme rum. Sølvmedaljen var smidt ude i omklædningsrummet. Den ville han ikke vide af.
Hvad skal der ske nu? Skal man grave sig ned? Hvad gør du? Hvad gør I?
- Ved ikke! Spørg nogle af de andre, kom det kortfattet fra Mikkel.
Hvad har du mest lyst til lige nu?
Og så sprang den sikring, der styrer Mikkel Hansens tålmodighed.
- Jeg gider ikke alle de der historier, som du prøver at lave hver eneste gang. Hvis du har nogle relevante spørgsmål, er det fint nok. Ellers er det for åndssvagt. Spørg om kampen, så er det fint. Ikke om hvad jeg skal nu, og jeg ved ikke hvad, hvæsede den danske stjerne mod kødranden af journalister.
Han var lige ved at udvandre. Et ryk i kroppen antydede, at han helst ville sidde alene i et mørkt hjørne af omklædningsrummet. Og ikke stå her og svare på spørgsmål om det vanvittige danske nederlag til Spanien.
Men Mikkel tog sig i det. Blev stående. Og lod regnen af spørgsmål fortsætte.
Hvorfor bliver nederlaget så stort?
- Deres målmand står rigtigt godt, men vi må også kigge indad. Vi kommer i anden halvleg til at spille for langsomt, og folk var rystede. Selvfølgelig var de da det. De render vel ikke rundt og forventer, at vi får en røvfuld som den her.
Mikkel Hansen forventer, at dette andet tocifrede nederlag til et dansk herrelandshold på seks måneder, Danmark tabte jo med 11 mål til Kroatien ved OL, får konsekvenser i det videre forløb frem mod EM om et år, der skal spilles i Danmark.
- Når man får sådan en her, hvor man taber med jeg ved ikke hvor mange mål, så håber jeg, at man bliver motiveret til at træne endnu hårdere og være endnu mere klar til næste år.
Mikkel lagde ikke skjul på, at hans oplevelse af VM i Spanien led et gevaldigt knæk med søndagens pinlige nedtur.
- Det ødelægger meget af det samlede billede af VM. Det er selvfølgelig hårdt at slutte af sådan her, når man har spillet en rigtig flot turnering indtil da. Det kan man bare ikke bruge til så meget, når man slutter af sådan her, sagde han og noterede sig, at kæmpenederlaget til Spanien hører til noget af det værste, han har oplevet.
- Det er i hvert fald en af de værste oplevelser, kom det kort fra Mikkel Hansen.
For hans eget vedkommende ville han ikke bruge nervøsitet som undskyldning for indsatsen. Heller ikke argumentet, at man ikke var klar.
- Det må du ikke spørge mig om. Jeg kan kun snakke for mig selv. Jeg synes, jeg var nogenlunde klar. Men det er selvfølgelig svært, når vi smider mange bolde over i hænderne på dem, og de bare løber op og scorer. Vi havde talt om, at det var et af de faresignaler ved at spille mod Spanien. Når man taber alle dueller inde på banen, så er det svært at vinde, sagde Mikkel Hansen.
