EN TIME TIL BRAGET: Sporten.dk varmer op til håndboldbraget med en ny artikel hver time med gamle håndboldpersonligheder om aftenens kamp.

Leif Mikkelsen var træner for det danske herrelandshold i håndbold i perioden 1977-1987.

 Spanien har en af verdens bedste målmand i Arpad Sterbik, men Leif Mikkelsen mener alligevel at Mikkel Hansen bare skal skyde løs. - Sterbik er en stor målmand. Men når han først har valgt en side, så laver han ikke om på det. Han er til at trække rundt med. Serbik er generelt ret god på langskud, men Mikkel sender sine skud af sted meget hurtigt og nogle gange ret overaskende. Så Mikkel, han skal bare hugge løs, siger Leif Mikkelsen, der tror på en sejr til Danmark, men frygter en hård kamp mod et godt spansk hold.

- Det her bliver den sværeste kamp, Danmark har haft ved VM. Spanien minder meget om Kroatien på den måde, at de plejer at have en dårlig moral. Men for første gang i flere år ligner Spanien et hold, siger Leif Mikkelsen.
Tre hurtige: Hvor skal du se kampen? Jeg skal se kampen i mediecenteret i hallen i Malmø, fordi jeg skal kommentere kampen mellem Frankrig og Sverige. Hvem vinder? Det gør Danmark med et mål. Har du en yndlingsspiller på landsholdet? Det må være Mikkel Hansen. Han bliver den udslagsgivende faktor i de her kampe. Han har udviklet sig flot og han håndterer alt omkring hans person rigtigt pænt.