Foto: Liselotte Sabroe

Mikkel Hansen var kampens store oplevelse, da Danmark bankede Ungarn i puljefinalen ved EM i Polen, og det bliver belønnet på BTs karakterskala.

Han har været lidt undervejs ved dette EM. Men onsdag stemplede Mikkel Hansen for alvor ind i turneringen, da han var ustyrlig i Danmarks 30-22-sejr mod Ungarn. Se alle de danske karakterer herunder.

Niklas Landin

Han stod ikke en brandkamp, men han viste fanen med gode redninger både på straffe og i åbent spil.

7

Kevin Møller

Fik chancen på to straffekast uden held.

UB

Alexander Lynggaard

Reserven må stadig kigge langt efter EM-spilletid.

UB

Mads Christiansen

Han nød godt af Mensah og Hansen, der skabte plads. Driftsikker indsats i både forsvar og angreb fra Christiansen.

10

Mads Mensah Larsen

Den stigende formkurve fortsatte. Masser af tempo. Fik spillet til at flyde. Virker meget skarpere end Rasmus Lauge.

10

Casper U. Mortensen

Den arbejdsløse venstre fløj fik for første gang chancen fra start. Skarp i kontrafasen og kom i gang med EM.

7

Anders Eggert

Hans eneste kampaktion var en sikker straffekastsscoring i anden halvleg.

UB

Rasmus Lauge

Han fik kun knap tre minutter, da Danmark kom i undertal. Her var det dog ikke særligt overbevisende.

UB

Jesper Nøddesbo

Afløste i perioder Henrik Toft og udfyldte den rolle præcis, som han skal. Stærk i angrebet, udmærket i forsvaret.

7

Lasse Svan Hansen

Flensborg-fløjen var sikkerheden selv på sine to afslutninger. En stille dag på kontoret for ham.

7

Hans Lindberg

Det blev til en hel kamp uden spilletid for ’Hans Majestæt’.

UB

Henrik Møllgaard

Forsvaret stod bedre end længe, og Møllgaards samarbejde med Henrik Toft fungerede. Viste vejen til at lukke af.

10

Henrik Toft Hansen

Stregkæmpen fik revancheret sin dårlige start mod Montenegro. God i forsvaret, gode scoringer. Bare god.

10

Mikkel Hansen

Der var han jo! Storskytten spilede med stort overskud og ni flotte kasser. Og så spillede han holdkammeraterne op på fremragende vis.

12

Michael Damgaard

Kom på banen sidst i kampen. Nåede at komme på tavlen uden ellers at gøre det store væsen ud af sig.

UB

Peter Balling

Han fik chancen, da kampen var afgjort. Brændte sin eneste skudchance.

UB

Gudmundur Gudmundsson Han gav Mensah chancen som spilstyrer. Klog disposition. Holdet virkede klar fra start. Det er hans fortjeneste.

10

SMS

Hitter på Facebook