Han har overvundet sit handicap, Mikkel Hansen betragter ham som sin anden far, og mod Spanien trådte han så for første gang ind i de danske tv-stuer. Men det er han egentlig ikke så meget for.
Det var slet ikke meningen, at han skulle være dér. Det ville han egentlig helst have undgået. I søndagens danske EM-sejr over Spanien måtte DHFs talentchef - og ungdomslandstræner, Claus Hansen, træde ind som landstræner Gudmundur Gudmundssons assistent grundet sygdom til islændingens normale højre hånd, Tomas Svensson.
For den almindelige dansker var det et ubeskrevet blad, der pludselig tonede frem på tv-skærmen hjemme i stuerne. Men internt i håndboldmiljøet er den tidligere assistent- og ungdomstræner i blandt andet GOG højt respekteret.
I næsten 14 år har Danmarks største stjerne, Mikkel Hansen, kendt Claus Hansen. De to mødtes, da Mikkel Hansen flyttede til Fyn for at slå igennem i GOG.
»Han har betydet meget for min karriere. Jeg flyttede hjemmefra i en ung alder, og når der er 200-250 kilometer hjem til ens forældre, fungerede han lidt som min anden far. Han har betydet rigtig meget både på og uden for banen,« siger Mikkel Hansen og tilføjer:
»Han er ungdomstræner til daglig, og efter min mening er han klart den bedste i Danmark. Han er super dygtig til at presse folk, men han gør det stadig på en måde, hvor folk føler sig trygge. Og så ved han ekstremt meget om håndbold. Hans håndboldfaglighed er fantastisk. Han er dygtig til mandskabsbehandling, og han er meget respekteret. Og med rigtig god grund,« siger Mikkel Hansen, der nød godt af Claus Hansens taktiske input undervejs mod Spanien.
Af samme overbevisning er landsholdets stregspiller Jesper Nøddesbo.
»Claus er en god sparringspartner på hele vores spil. Generelt er han bare en sindssyg god mand at have i truppen, fordi han er god til at følge op på, hvordan folk har det, så hvis nogen er lidt uskarpe,tager han lige en snak med dem – også fordi han har haft mange her på holdet som ungdomsspillere. Ham værdsætter jeg meget,« roser Barcelona-spilleren.
Med dispensation fra det europæiske håndboldforbund (EHF) sad Claus Hansen bag bænken mod Spanien, stod for kontakten til medierne, var i tv-studiet og gav taktiske input til Gudmundsson. I aften, når Danmark møder Sverige, kan det blive til en ny omgang i manegen for Hansen, da meldingen i går var, at svenske Tomas Svensson stadig var syg.
Selv håber Hansen dog ikke på en gentagelse.
»Var det ikke mine ’15 minutes of fame’, som Andy Warhol sagde?,« griner han, da BT møder ham til en snak på landsholdets hviledag.
»Jeg oplevede det som værende hektisk. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Det er godt, det ikke er en permanent løsning. Det vil jeg sige. Heldigvis er jeg meget tæt på alt det taktiske, forberedelserne, møderne. Jeg kender til det hele. Det, der var det frustrerende, var, at jeg havde svært ved at komme i kontakt med bænken,« siger han om oplevelsen.
Kontakt med bænken fik han dog undervejs i Spanien-kampen. På små sedler noterede han sig de taktiske input, han mente, landstræner Gudmundsson havde brug for. Via fysioterapeut Peter Poulsen modtog islændingen sedlerne, indtil EHFs officials fik stoppet proceduren. Og selvom det balancerede på grænsen til det lovlige, oplyser EHF til BT, at det ikke vil få nogen konsekvenser for danskerne.
»Det var jo bare nogle sedler med informationer og ideer fra Claus Hansen til mig. I begyndelsen gik den, men så måtte vi ikke mere,« griner Gudmundsson.
Hansen fortæller selv om en seddel, der aldrig nåede frem og beviser, hvorfor spillerne og ikke mindst Gudmundsson tager imod råd fra ham.
»Det var faktisk ret sjovt, for da vi gik ned til pausen, trækker Gudmundur mig væk, hvor vi snakker lidt. Dér siger han nemlig: ’Jeg har en ide om, at vi skal prøve Damgaard og Mikkel Hansen sammen’. Så vendte jeg min seddel om, og der stod også Mikkel og Damgaard. Så grinede vi. Og så gjorde vi det,« fortæller han om angrebskonstellationen, der havde stor succes i anden halvleg af Spanien-kampen.
Med rollen som assistent fulgte også kontakten til medierne. Både inden, undervejs og efter kampen var han i tv foran millioner af seere. En voldsom udfordring, indrømmer Hansen. Han har nemlig haft store problemer med at stamme.
»Jeg har det rigtig fint med at stå her og snakke med dig. Det rører mig ikke. Medierne holder jeg mig ellers fra, fordi jeg stammer lidt. Det har jeg gjort rigtig meget tidligere, så jeg trækker mig gerne tilbage i baggrunden og går arbejder på de indre linjer.«
»Da jeg var barn og ung i gymnasiet, havde jeg ikke svært ved at gøre mig forståelig, men det gik virkelig, virkelig langsomt. Det bliver en slags handicap, man prøver at styre. Og det gør man ved at holde sig fra de situationer, der kan gøre én nervøs. Der er et tv-kamera meget direkte og lidt angstprovokerende,« siger han og påpeger, at det i det store hele gik godt.
Men har oplevelsen så givet ham lyst til mere end rollen i baggrunden? Nej, siger han.
»Det har jeg ingen ambitioner om. Jeg føler, jeg er på rette hylde ved at arbejde med talenterne, og jeg har trænet rigtig mange af spillerne enten i klub eller i forbundsregi. Gudmundur og Tomas er kommet ind ude fra og kender dem ikke så godt som jeg. Jeg kender mange af dem fra 10-15 år tilbage. Jeg er mere mandskabsbehandleren. Der kan være nogle ting i deres adfærd. Måden de skal behandles på for at få det hele til at glide. Og der tror jeg, at jeg er olien.«
»Det gør ikke noget, hvis jeg kan hjælpe holdet. Men jeg er ikke i tvivl om, at den bedste løsning er at få ham svenskeren op på højkant.«
