*


KØB PLUS!

Mikkel Hansen anonym i ny storsejr

Den danske stjerne havde en stille og rolig dag på kontoret, da Paris Handball på udebane slog Créteil 35-28 torsdag aften.

Mikkel Hansen løsnede blot skud fra kanonen tre gange i kampen - med en enkelt scoring som resultat af anstrengelserne.

Paris Handball klarede sig dog ganske fint uden alt for mange magiske drys fra Mikkel Hansens hånd, og kampen var allerede afgjort ved pausen, hvor pariserne første 20-11.

Sejren er den 16. i træk i lige så mange forsøg for Paris Handball i den franske liga, som de fører suverænt.

Klubben har syv point ned til Montpellier på andenpladsen, og der resterer ti runder af turneringen, så det kræver efterhånden en større portion fantasi at forestille sig, at mesterskabet ikke ender hos Mikkel Hansen og holdkammeraterne i storsatsende Paris Handball.

Læs også: