Det var en glad og tilfreds Mads Mensah Larsen, der mødte pressen efter det danske herrelandshold i håndbold havde vundet VM-testkampen mod Montenegro med intet mindre end 17 overskydende mål.

Anderledes kunne det ikke være: For øjnene af 3.472 begejstrede tilskuere på sin daglige hjemmebane i nordjyske Gigantium, viste den fysisk stærke Aalborg-spiller, at han internationalt står distancen såvel defensivt som offensivt.

- Jeg venter spændt på, om jeg kommer med i 16-mandstruppen, der skal med til VM (i Spanien, red.). Min mandat hænger i en tynd tråd. Men jeg har en god fornemmelse i maven, og tror på udtagelse, sagde han til sporten.dks udsendte og tilføjede:

- Jeg vil til VM. Der er afrejse på torsdag. Jeg er 100 procent klar, og har ikke lavet andre planer.Umiddelbart vurderet ser det ud til, at Ulrik Wilbeks valg om den sidste plads i truppen står mellem Mads Mensah Larsen, Kasper Irming og Morten Olsen.

- Nu må vi se. Jeg synes, jeg gjorde en god figur mod Makedonien. Det er helt klart en tillidserklæring fra Wilbeks side, at han indledte kampen med mig som playmaker, sagde Morten Olsen.Kasper Irming nægter også at kaste håndklædet i ringen.

- Jeg synes, jeg har klassen til at være med. Men desværre har jeg i de to første af weekendens VM-testkampe ikke fået meget spilletid, sagde han.Ulrik Wilbek ønskede derimod ikke at kommentere på VM-udtagelsen.

- Navnene på de to spillere, der får ’sorteper’, i den 18-mandstrup, jeg stiller med i weekendens fire-nationers-turnering, fortæller jeg først på mandag, sagde Ulrik Wilbek, der var glad og tilfreds med sit holds præstation mod Makedonien.

- Vi kan ikke spille bedre end vi gjorde. Nu ser jeg frem til kampen i morgen mod Slovenien. De giver os utvivlsomt mere modstand, og så er vi klar til VM, sagde Ulrik Wilbek.Danmark stillede op uden småskadede Mikkel Hansen og Bo Spellerberg. Men begge siger, at deres VM-deltagelse ikke kommer i fare.

- Jeg har det seneste stykke tid haft lidt knæproblemer. At jeg stod over mod Makedonien, skal der intet lægges i. Jeg er klar til VM, sagde Mikkel Hansen.