Den svenske landsholdsmålvogter, Johanna Bundsen, skifter i den kommende sæson fra mesterholdet IK Sävehof i hjemlandet til København Håndbold. Det skriver TV2/Sportens hjemmeside.

Johanna Bundsen var i 2014 med til at vinde EM-brionze med det svenske landshold, som dengang blev trænet af danske Helle Thomsen.

Den 25-årige målvogter har desuden erfaring fra Champions League, som hun har spillet med IK Sävehof.

Kontrakten mellem Johanna Bundsen og København Håndbold skulle være tre-årig.

København Håndbold har ikke ønsket at kommentere TV2/sportens oplysninger.