Landstræner Klavs Bruun Jørgensen vil fremover ikke længere benytte sig af Mette Gravholt. Det skriver TV2/Sportens hjemmeside.

Mette Gravholt ikke længere i Klavs Bruun Jørgensens planer. Det har landstræneren ifølge TV2/Sporten meddelt stregspilleren fra Nykøbing Falster.

Det er uvist, hvad der har fået landstræneren til at se bort fra Mette Gravholt, men under december måneds VM var der en strid om spillestil imellem dem, og det fik Klavs Bruun Jørgensen til at indskærpe over for Mette Gravholt, at hun skulle indordne sig.

Ved VM på hjemmebane havde Danmark håbet på at nå semifinalen, men efter nederlag til Rumænien i kvartfinalen måtte holdet spille placeringskampe, og det hele endte med en sjetteplads.