Kronprinsesse Mary ser med fra lægterne, når Danmark søndag spiller finale ved håndbold-VM mod Spanien.

Danmarks succesrige håndbold -herrer får royal opbakning, når de søndag spiller VM-finale mod Spanien.

Således har kronprinsesse Mary meldt sin ankomst til kampen, der fløjtes i gang klokken 17.15.

- Hun rejser derned for at overvære kampen. Nærmere detaljer er ikke på plads, citeres kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, for at sige til sporten.tv2.dk

Kronprinsesse Marys interesse for sport er stor:

Sammen med familien - heriblandt kronprins Frederik og dronning Margrethe - så hun med fra lægterne under sidste sommers olympiske lege i London. Desuden har hun som aktiv idrætsudøver blandt andet gjort sig bemærket i hockey, svømning, ridning og sejlsport.