Bagspilleren Line Jørgensen følte, at det danske landshold var for venlige mod Serbien.

26-29 tabte Danmark i en fortjent sejr til Serbien, som lagde bragende fra start og førte hele første halvleg.

- Vi får ikke lavet nok frikast. Det første frikast kommer langt henne i kampen, og det er ikke godt nok mod et hold, som er så fysisk stærk som Serbien, sagde Line Jørgensen.   

Og hendes analyse blev understøttet af Jan Pytlick, som begrundede nederlaget med en alt for blød tilgang til spillet fra de danske spillere.

- Vi halter efter i store dele af kampen og er ikke gode nok, selv om vi får kontakt med dem. Vi var ikke hårde nok i vores forsvarsspil og manglede aggressivitet. Alle skal være på toppen for at slå sådan et hold, men det niveau ramte vi ikke lige, sagde Jan Pytlick til TV2.

Nu skal Danmark håbe på sejr over Norge torsdag, mens Frankrig skal slå Serbien, for at en semifinaleplads er en realitet.

- Vi forsøger at vinde over Norge, og vi skal gå efter den semifinale, slog Jan Pytlick fast.