Lille-Lars uenig med Anja: Håndbold-spillere er forkælede

Jeg kender ikke nogen, der er blevet bedre til at spille håndbold af at blive skældt ud. Så klar i mælet var Anja Andersen, da hun mandag i BT sendte en slet skjult kritik i Ulrik Wilbeks retning.

Den tidligere kvindelige topspiller mente simpelthen, at Wilbek og andre danske håndboldtrænere er for hårde i tonen over for deres spillere. Den kritik er den tidligere landsholdsfløj og nuværende kvindetræner for Vendsyssels 1. divisionshold, Lars Rasmussen, langt fra enig i.

Han holdt tilbage i september selv en af de mest bemærkelsesværdige halvlegstaler, som dansk håndbold endnu har set. Foran snurrende kameraer hævede den 173 centimeter høje mand sin stemme i en sådan grad, at selv den mest døsige af spillerne må have frygtet for et hjertestop. 'What the fuck is going on', lød den iltre besked til spillerne. Og Lars Rasmussen mener faktisk, at Anja Andersen er beviset på, at den slags taler kan være nødvendige:

- Det er lidt surrealistisk, at selveste Anja Andersen siger, at man ikke bliver bedre til håndbold af at blive skældt ud. Hvis jeg husker rigtigt, så havde Slagelse rimelig stor succes med hende som træner. Og dér ved jeg, at der blev råbt meget, meget højt.

- Jeg har også selv haft Ulrik som træner i mange år. Og ja, han har givet nogle skideballer, der siger spar to. Noget, hvor selv jeg ligner en stille mand ved siden af. Men det har haft sin berettigelse. Når Ulrik er gået amok i en pause, har det altid været fair.

- Som træner forsøger jeg selv at være sød, sjov og hjælpsom 99 procent af tiden. Men engang imellem er det påkrævet, at man er et dumt røvhul. Det skal spillerne kunne forstå. Kan man ikke det, skal man ikke være i det her game. Så må man gå til skak i stedet, siger han og fortæller samtidig, at hans opråb til spillerne tilbage i september virkede efter hensigten:

- Vi var bagud med fem mål i pausen. Alt det, vi har trænet og aftalt på forhånd, overholdt vi ikke. I mit hoved var spillerne ikke klar. Så jeg besluttede mig for at vække dem op. Og det gjorde jeg ved at råbe af os som hold og ikke af de enkelte spillere. Jeg brugte 30 sekunder ud af de 12 minutters pause på at vække spillerne.

- I tv bliver der ikke vist, at spillerne giver mig ret og siger, at vi nu skal give den gas. I anden halvleg henter vi de fem mål, får uafgjort og har faktisk mulighed for at vinde kampen ti sekunder før tid. Så de gange, hvor jeg har hidset mig op, har vi vundet halvlegen, siger han og langer samtidig ud efter nutidens håndboldspillere: 

- Vi håndboldspillere er sindssygt forkælede. Vi vil have, og vi vil have. 98 pct. af tiden har vi det som blommen i et æg. Derfor skal der være plads til, at spillerne ind imellem får et wake up call, så de ved, at det ikke bare er sjov og ballade.

- Det kræver hårdt arbejde og koncentration. Det er der altid nogle spillere, der skal mindes om. Og det gør man ikke altid ved at tale stille og roligt. Nogen skal have det at vide på en hård måde. Så er det op til træneren at vide, hvem man angriber og overfalder, og hvem taler man stille og roligt til, slutter han.

Se Lars Rasmussen i den allerede legendariske tale her

Læs også: