Gudmundur Gudmundsson er overrasket over det, som han kalder et stort negativt fokus, og han har ikke før oplevet et så stort fokus, som der er på det danske landshold.
Der har ikke været meget Blue Lagoon og islandsk sjælefred over Gudmundur Gudmundssons start som dansk landstræner. Spillerne er glade for den i offentligheden stadig nye landstræner, men to uafgjorte resultater og en pligtsejr over Saudi-Arabien har givet fortjent kritik af et landshold, der forventes finaler af.
Det er kommet en anelse bag på landstræneren, at fokus i hans øjne har været negativt, og det kulminerede med TV2s historie om, at Kasper Søndergaard skulle være frustreret over ikke at spille mod Tyskland. Den historie har tv-stationen beklaget og trukket tilbage, men det havde alligevel påvirket landsholdet op til sejren over Rusland.
Hvor stor en forstyrrelse var Søndergaard-sagen?
»Jeg tror først og fremmest, at det har påvirket spillerne før og under kampen. Og på den måde påvirker det holdet og mig. Jeg er utilfreds med det. Vi har haft stor åbenhed her, hvor man kan komme ind til træning og følge med i, hvad der sker. At opdigte en historie om sådan noget er derfor ikke i orden, og jeg håber ikke, at jeg oplever det igen. Jeg forstår ikke, hvorfor man gør sådan noget. Der eksisterer ikke nogen konflikt mellem Søndergaard og hans kammerater på holdet eller mig. Søndergaard er en af Danmarks mest loyale spillere. Han er holdets mand. Det var vigtigt at få det sagt. Nu har vi lukket denne sag, og det er slut med det nu.«
Har det overrasket dig, hvor stort fokus der er på det danske landshold?
»Jeg respekterer fuldstændig det store fokus og interessen. Det er en kæmpe fordel for dansk håndbold. Vi gør alt, vi kan, for at være en del af det ved at snakke med pressen og så videre. Men alle er her for at få gode resultater. Det er det, vi knokler for, og alle giver, hvad de har. Så det handler om følelser og respekt.«
Havde du foretrukket et mindre åbent landshold? Er vi for tæt på?
»Island er ikke et særligt stort land, men der er også kæmpe interesse for håndbold. Det er bare ikke til at sammenligne med det her. Jeg har dog også oplevet mange ting med Rhein-Neckar Löwen, der er et stort hold i den tyske Bundesliga. Jeg er meget glad for interessen og de mange journalister. Hele holdet samarbejder med jer så godt som muligt, og det vil vi selvfølgelig fortsætte med. Det er meget vigtigt for os.«
Er det kommet bag på dig, hvor store krav der stilles til landsholdet?
»Nej, jeg forstår det fuldstændig. Man skal stille krav, man skal spørge og man kan skrive hvad som helst. Det eneste, jeg har været lidt overrasket over, er, at der er meget til den negative side. Det er altid godt at stille krav til det hele. Det gør jeg til spillerne og til mig selv, men man skal ikke altid se på det negative. Det har været en overraskelse for mig, hvor meget der kigges efter det.«
Men følger kritikken ikke netop med de store krav?
»Det kan godt være. Jeg respekterer, at andre har deres meninger. Det blander jeg mig ikke i. Jeg svarer bare på dine spørgsmål. Det er en del af det her. Man skal også være glad for den her interesse. Sådan ser jeg det.«
Er danskerne mere negative end islændingene i deres fokus?
»Ja, det synes jeg. Det må jeg sige. Der er en forskel. Det er bare min oplevelse. Selvfølgelig skal man være kritisk og sige tingene, som man selv ser dem. Hvis der er 40 journalister, har hver af dem sin mening, og det er bare, som det er. Jeg vil ikke blande mig i det. De taktiske holdninger er bare en diskussion, og det er helt fint. Nogle gange synes jeg dog, at der bliver kigget efter de negative ting.«
