19-årige Louise Burgaard er ikke bange for at tage chancer, og den hårdtskydende højreback henter inspiration fra Anja Andersen
Smilende, eftertænksom og rap i replikken. Det er tillægsord, der alle dækker Louise Burgaard ganske fint. Men teenageren, der blev født for 19 år siden i Esbjerg, har mange andre kvaliteter.
For eksempel har hun et drønhårdt skud med venstrehånden. Det viste hun adskillige gange onsdag aften, da det danske landshold med sejr over Angola spillede sig frem til fredagens semifinale mod Frankrig.
Hun lægger ikke skjul på, hvor hun har frækheden i sit spil fra.
- Anja Andersen har altid været mit store idol. Anja revolutionerede håndboldsporten og turde lave de fede ting som at spille bolden bag om ryggen på sig selv. Jeg har ikke altid været enig i hendes udtalelser, men spillemæssigt var hun unik, fortæller Louise Burgaard, der kom med til VM på afbud, da Camilla Dalby blev skadet.
Har VM været en fest eller fuser for dig?
- Jamen, det har været fantastisk at være med. Både holdet og jeg har udviklet sig eksplosivt. Med alle de skader vi havde før turneringer, er vi rykket sammen i bussen.
Du har fundet ud af, at livet som håndboldspiller er værd at leve?
- 100 procent. Når jeg kommer hjem, kan jeg bruge mange af de ting, jeg har oplevet her i Brasilien i min personlige udvikling. For eksempel er jeg blevet mere bevist om, hvordan jeg skal håndtere mig selv i pressede situationer. Desuden har jeg har fundet ud af, at det er det her, jeg vil.
Har forventningspresset på dig været stort?
- Overhovedet ikke. Jan Pytlick har givet mig gode input. Før turneringen sagde han, at jeg skulle gå ind og spille mit eget spil. Altså være løssluppen. Det var det, der skulle være mit varemærke i turneringen. Og det har jeg forsøgt at leve op til. Han gav mig heller ikke skældud, da jeg i slutningen af kampen mod Japan forsøgte at afgøre kampen. Desværre ramte mit skud stolpen. Men bagefter trak Pytlick mig til side og roste mig for, at jeg turde tage chancen. Jeg synes, Pytlick har været rigtig god under VM. Men hele lederteamet har fungeret fantastisk.
En spiller som Champions League-topscoreren Andrea Penezic betegner dig som en verdensklassespiller i svøb. Hvad siger du til den karakteristik?
- Det er megafedt. Det vidner om respekt. Alle skulderklappene betyder rigtig meget for mig.
Hvad gør du for at holde benene på jorden?
- Jeg holder mig til truppen og lader være med at læse alt det, der står om mig i aviserne. Jeg forsøger at leve her og ikke have tankerne alle mulige andre steder. Det er vigtigt for mig at holde fuld fokus på opgaven.
Hvor har du dit kanonskud fra?
- Jeg er jo udrustet med en god fysik. Man kan godt sige, at jeg er lidt af en træningsnarkoman. Efter et træningspas tager jeg altid nogle ekstra skud.
Hvad går dine egne ambitioner i retning af?
- Til sommer bliver jeg student. Herefter tager jeg nok et sabbatår, så jeg kan afprøve livet som fuldtidsprofessionel. Så må jeg se, hvor det bærer hen.
- Men jeg skal på et tidspunkt i gang med en uddannelse. Jeg har tænkt på måske at blive journalist. Men ikke med sport som speciale. Nej, jeg vil ud at tale med hverdagsdanskere.
Nu skal I møde Frankrig i VM-semifinalen. Hvad forventer du dig af den kamp?
- Jeg kender ikke så meget til dem, men ved at de har et rigtig godt hold. Frankrig er storfavoritter, men Danmark har altid haft et godt tag på dem. Så jeg tror, at vi også kan vinde den kamp.
Hvordan har du det med al opmærksomheden?
- Det er da smigrende. Men jeg kan ikke bruge den til så meget. Det er fint nok at en avis kårede mig som ’landsholdets babe’. Men jeg prøver bare at holde begge ben på jorden.
