Niklas Landin stod en fremragende kamp i det danske mål onsdag aften, og han var manden, der holdt de ungarske skytter fra fadet, da det danske forsvar mistede pusten i kampens afgørelse.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Derfor har Landin en stor aktie i, at Danmark nu er klar til semifinale mod Kroatien efter sejr på 28-26 over Ungarn.

Men det var ikke en Niklas Landin, der stod med armene over hovedet, da han mødte den danske presse efter sejren i kvartfinalen.

- Jeg er ikke helt tilfreds. Det var en stresset og underlig kamp. Det er pisse irriterende, at de kommer tilbage. Vores angreb bliver meget anspændt. Men jeg er selvfølgelig lettet over, at vi er i semifinalen. Vi er outsidere, men vi vil have mere nu. Det kan være, det gør, at det ikke bliver så anspændt, sagde Landin og tilføjede med et smil:

- Mikkel har i hvert fald gemt et par mål til næste kamp. Det har han sagt til mig, lød det.

Et par mål fra Mikkel Hansen og en Landin-mur i målet bliver også nødvendigt, hvis Danmark skal besejre Kroatien, som stensikkert satte de forsvarende olympiske- og verdensmestre fra Frankrig til vægs med 30-23 i deres kvartfinale og indtil videre har virket suveræne.

Semifinalen vil samtidig være Danmarks mulighed for at revanchere den ydmygelse, som de løb ind i mod Kroatien ved Ol i London, hvilket er danskernes side møde med kroaterne. Her blev Danmark fuldstændig udspillet og endte med at tabe med 11 mål.