De kroatiske spillere manglede aggressivitet i nederlaget til Danmark, mener stregspilleren Igor Vori.

Danmark var de rette vindere af pladsen i VM-finalen mod Kroatien.

De mener den besejrede Igor Vori, der trods favoritværdighed måtte se et dansk mandskab sidde på alt spillet og føre fra start til slut.

- Ja. jeg må bare sige tillykke til Danmark. De var bare bedre end os, sagde stregspilleren Igor Vori til TV2 efter kampen.

Sejren gik hen og blev så stor som 30-24, og der var derfor aldrig rigtig spænding om, hvilken vej udfaldet ville vende.

 - Det var skidt for os, for vi havde en god chance for at nå en VM-finale. Men vi må bare sige, at Danmark var det bedste hold i dag. Indtil i dag har vi spillet fantastisk i den her turnering. Vores forsvar og vores angreb har fungeret godt, men mod Danmark havde vi det problem, at vi manglede vores aggressivitet. Og vi havde ingen kontrafase. Samtidig skulle vi skifte mange spillere ud. Det var hårdt for os, tilføjer Igor Vori.

Kroatien møder lørdag Slovenien i bronzekampen ved VM.