KØB PLUS!

Kommentator: Hun er vores nye stjerne

De danske håndboldpiger har i den grad oppet sig ved EM i Serbien og flere spillere får flotte ord med på vejen efter gårsdagens sejr over Frankrig

Danmark spillede sig for alvor tilbage ved EM i Serbien i aftes, da de slog et fysisk stærkt fransk hold 28-27. Og det var en tiltrængt sejr for det unge, danske hold, der tabte åbningskampen mod Sverige, og derfor skulle vinde for at have en chance ved europamesterskaberne.

BTs håndboldskribent Ole Ravn troede ikke meget på de danske håndboldpiger, men skriver nu i sin klumme, at han 'aldrig har været så glad for at tage fejl.' Han fremhæver desuden flere danske spillere, som leverede en fremragende præstation i gårsdagens sejr. Specielt én spiller glimtede i sejren.

- Louise Burgaard er altså blot 20 år, men i sin tredje slutrunde spiller hun allerede som en verdensklassespiller. Hun er bomstærk i begge ender, og så tager hun alle de øretæver, som håndboldspillet nu en gang giver. Samtidig er hun særdeles dygtig til at variere sit formidable skud, skriver Ole Ravn.

Han udråber Kristina Kristiansen som holdets klare førstevalg på playmaker-pladsen, samt Ann Grete Nørgaards straffekastsstatistik på 100 procent. Og så roser han danskernes - bogstaveligt talt - redningskvinde, Cecilie Greve.

- Otte flotte redninger nåede hun at præstere, og den unge Odense-spiller levede op til det ry, hun har fået på U-landsholdene, hvor hun er blevet kaldt den bedste i sin årgang i verden. Dansk håndbold har virkelig fundet fremtidens målvogter, jubler Ole Ravn.

Læs Ole Ravns klumme her.

Læs også: