Klavs Bruun Jørgensen kommer for alvor i centrum i jobbet som Danmarks landstræner, når håndboldkvinderne i aften indleder jagten på VM-succes mod Japan. BT varmer op til første brag i Boxen i Herning med dette påstands-interview med den kontante landsholdschef, hvor vi blandt andet runder en pinlig musikvideo, håndboldmiljøets arrogance over for damehåndbold og Danmarks mangel på en verdensstjerne
Vi kører lige på og hårdt. Du er usikker på, om dit hold har kvalitet nok til at få medaljer ved VM.
»Nej, det er jeg ikke. En ting er, at vi er på hjemmebane, og det giver bare en fordel. Og så har de sidste slutrunder jo vist, at det kan godt være, Danmark ikke er nået til semifinalerne ret mange gange, men det er jo ikke, fordi man har været milevidt fra. Hjemmebaneholdet kommer jo næsten altid i semifinalen, og jeg synes jo, vi har et fornuftigt og godt hold,« siger Klavs Bruun Jørgensen.
I har optaget en musikvideo til den officielle VM-sang, ’Heart of Handball’. Du var på forhånd blevet instrueret i, at du skulle se alvorlig og småsur ud undervejs, men det faldt dig meget naturligt, for sjældent har du følt dig så meget på udebane.
»Jeg var ikke blevet instrueret i det. Det kom helt naturligt. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg synes, vi i fremtiden skal overveje, hvilken profil vi vil have på det danske damelandshold. Der er ingen tvivl om, at jeg gerne vil have en anden profil – også i forhold til sådan en musikvideo. Nu er den lavet og fred være med det. Spillerne hyggede og morede sig. Men jeg synes ikke, det er verdens fedeste video. Dermed ikke sagt, at det ikke kan ske igen, men man skal bare være opmærksom på, hvad det betyder for vores profil. Hvis DHF gerne vil have det der, så er det jo dem, der bestemmer det. Men hvis jeg har indflydelse på det, vil jeg gerne dreje det i en anden retning. Jeg synes godt, vi må være mere cool. Det synes jeg ikke, videoen er.«
Din største usikkerhed i forhold til VM er, om dine spillere rent fysisk kan holde til at dække det offensive 6:0-forsvar, som du ønsker i et tæt kampprogram, hvor I ender med at spille ni kampe på 16 dage, hvis I kommer hele vejen til medaljekampene.
»Nej, det er jeg ikke nervøs for. Den største udfordring bliver, om vi kan lave nok mål til at vinde kampene. Det har vi ikke været gode til i den tid, jeg har været der. Og heller ikke tidligere. Man så også til sidste slutrunde, hvordan Jan Pytlick måtte tage mål- manden ud og spille med en ekstra stregspiller, fordi man ikke var i stand til at lave nok mål. Og det er helt generelt også bare altid nemmere at forsvare end at angribe.«
Du har været overrasket over, hvor let det har været at overføre de ting, du har brugt som herretræner, til et damehold, selvom man altid snakker om, at det er to forskellige sportsgrene.
»Ja. Men kun fordi jeg af alle mulige, der har noget med damehåndbold at gøre, havde fået tudet ørerne fulde af, at det ikke kunne lade sig gøre. Men det er jeg ret sikker på, at vi får modbevist.«
Du ved allerede nu, at du bliver træt af at skulle svare på spørgsmål om dit temperament under VM.
»Nej. Nu har jeg været vant til det i min tid i Holstebro (som herretræner i Team Tvis Holstebro, red.). Jeg kan undre mig over, at folk gider blive ved med at spørge om det, men nej, det kommer ikke til at irritere mig. Det er muligt, jeg skal forholde mig til det. Men det kommer jo an på, om vi vinder uden problemer, eller om spillerne foretager sig nogle ting, som jeg ikke synes, de skulle gøre.«
Ved tidligere slutrunder har det skabt problemer, at sportschef Ulrik Wilbek har fortalt medierne om interne ting som taktik og sygdom, som landstræneren ikke ønskede, at offentligheden skulle kende til. Du har allerede forklaret Wilbek, at du ikke tolererer den slags under slutrunden.
»Nej, det har jeg ikke. Jeg regner med, at det er en selvfølge.«
I har stor respekt for Ulrik Wilbeks karriere som træner, men selv om han er jeres chef og vil være til stede under VM, så har du og din assistent Søren Herskind på ingen måde behov for at få håndboldinput fra Wilbek. I vil faktisk helst passe jer selv.
»Nej… Ikke umiddelbart. Jeg vil sige det sådan, at hvis vi føler, vi har behov for hjælp, så skal vi nok selv spørge. Og hvis vi føler det, så vil Ulrik være den mest oplagte at gå til.«
Herrerne har Mikkel Hansen og Niklas Landin, men du mangler en verdensstjerne på kvindelandsholdet, og det bekymrer dig.
»Jeg vil ikke sige, det bekymrer mig. Men det ærgrer mig, at man ikke på damesiden har været i stand til at producere nogle store stjerner. Og det skal vi have gjort noget ved. Vi skal kigge på, hvordan vi griber det an på ungdomssiden. De bliver jo ikke først stjerner, når de er senior. Det er noget, de skal lære tidligere. Vi skal se på, hvordan vi udtager spillere til ungdomslandsholdene. Er der andre typer, vi kan kigge på? Hvordan træner vi dem, og hvilket fokus har vi? I alle klubber i dag spiller de for at vinde - ikke for at udvikle. Selv helt ned i U10-rækken. Så kan det godt være, man skubber det at vinde ind under ’udvikling’. Men den køber jeg ikke. Jeg synes, det er fuldstændig hysterisk.«
Hvis du ikke evner at løfte landsholdet resultatmæssigt i forhold til sidste års ottendeplads ved EM, vil du overveje at trække dig som landstræner.
»Nej… Ikke efter den første slutrunde. Det kan jeg ikke forestille mig.«
Du har – før du blev landstræner – været irriteret over, at spillerne gik mere op i at læse artikler om sig selv end i at spille håndbold under slutrunderne, og det er hovedårsagen til, at du har indskrænket mediernes adgang til spillerne under dette VM.
»Nej, for det ved jeg ikke, om de har gjort. Det ville være en påstand fra min side, for det ved jeg ikke noget om. Men fokus i forhold til, hvad det er, man laver, når man er afsted til et VM, og hvad man bruger meget tid på, det har helt sikkert været en af årsagerne til, at vi også har gjort tilgængeligheden lidt mindre.«
Du ved godt, at du gambler med holdets popularitet, når du lukker mere ned for pressens muligheder for at tale med spillerne, men du tør simpelthen ikke andet, fordi du ellers er bange for, at der går realityshow i den for spillerne under VM.
»Naaarjh… Både og vil jeg sige… Men igen så handler det om, at man skal have fuld fokus på det, man er der for. Og det er at spille et VM. Til tider tror jeg også, det har fyldt meget hos herrerne, og jeg tror også, du måske vil se en tilbagetrukket stil dér på sigt. Jeg tror, det handler om, at journalisterne har fået rigtig meget adgang til begge håndboldlandshold, og det er ved at tage overhånd. Nu trækker vi det så lidt tilbage, og så kan det være, vi kan slippe det igen på et senere tidspunkt, når vi føler, der er kontrol over det igen. Men som jeg ser det, har der været for meget fokus på, at man skulle please journalister og medier i forhold til, at man var til en slutrunde for at vinde håndboldkampe.«
Flere snakker i håndboldmiljøet om, at du må være blevet lovet noget af Ulrik Wilbek – formentligt jobbet som landstræner for herrerne på et tidspunkt – for ellers havde du aldrig sagt ja til at være damelandstræner. Men du mener, at de mennesker enten er misundelige eller har et arrogant syn på damehåndbold?
»Ja til den sidste del. Enten er de misundelige eller stupide – eller stupide er måske et hårdt ord – men jeg synes, det viser en nedladende holdning over for damehåndbold. Jeg er ikke blevet lovet noget som helst.«
Din kone, Rikke Hørlykke, er tidligere professionel håndboldspiller og landsholdsprofil, og det er en fordel for dig, at du kan trække på hendes erfaringer, når dine spillere reagerer på en måde, som du ikke forstår.
»Nej. Det synes jeg ikke. Men jeg vil sige, det er en fordel for mig, at jeg har hørt mange af historierne fra hendes egen aktive karriere og ved, hvordan det har været tidligere med eksempelvis klikedannelse og den slags – sådan bliver det ikke nu. Hendes karriere har selvfølgelig gjort, at jeg har en relativ bred viden om, hvad der er foregået i dansk damehåndbold i de seneste mange år. Jeg har så ikke selv haft fingrene helt nede i det, men jeg har godt kunnet se og høre, hvad der er sket.«
En VM-guldmedalje på hjemmebane vil være det største i din håndboldkarriere.
»Ja. Uanset hvordan man vender og drejer det, så ja,« lyder det fra Danmarks landstræner.
