Skjern vandt i Herre Håndbold Ligaen på hjemmebane over Skanderborg, mens Randers HK hos kvinderne vandt i Ringkøbing.

Efter at have lagt for med nederlag i Aalborg fik Skjerns hold i Boxer Herreligaen fredag aften for første gang smagt sejrens sødme, da Skanderborg blev sendt hjem med et nederlag på 30-22.

Stillingen ved pausen var 17-11 i Skjerns favør, så tvivl om udfaldet var der reelt aldrig.

Lasse Mikkelsen og Bjarke Christensen blev topscorere for Skjern med hver seks mål. Det samme antal scorede gæsternes Morten Kirk.

I sidste sæson tabte Randers HK overraskende, da holdet var på besøg i RIngkøbing med 25-26. Men fredag aften vandt randrusianerne, da de var på besøg i premierekampen i det vestjyske.

Sejren kom til at lyde på 32-25 efter en pausestilling på 15-12.

Topscorer blev Randers HKs Camilla Dalby med ni mål.