KIFs Kim Andersson er en verdensstjerne i håndbold. Men hvem ville han have på sit hold, hvis han frit kunne vælge?

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>KIF Kolding Københavns Kim Andersson betragtes som verdens bedste højre back. Men hvem ville svenskeren have på sit hold, hvis han kunne vælge frit på alle hylder? Sporten.dk bad Kim Anderson om at sætte sit All Star-hold samt at redegøre for sit valg:

Målmand:
Thierry Omeyer, Frankrig
- Hvis man skal vinde alt, er han valget. Han er OL-guldvinder, og han er stadig god og kan lukke butikken.

Højre fløj
Luc Abalo, Frankrig
- Jeg vil gerne have spillere, der er gode i begge ender. Han er meget speciel, men han er rigtig god.

Venstre fløj
Anders Eggert, Danmark
- Eggert scorer sindssygt mange mål. Måske ikke så god i forsvaret, men han er en god spiller, og jeg kan godt lide ham. En god fyr.

Stregspiller
Marcus Ahlm, Sverige
- Også god i begge ender. Synd for Sverige at han ikke spiller på landsholdet. Med ham og Andreas Nilsson på stregen havde vi måske vundet guld ved OL. Så god er han.

Venstre back
Mikkel Hansen, Danmark
- Han var jo verdens bedste i sidste sæson, og dér var han sindssygt god. Ham kunne jeg godt tænke mig at spille sammen med.

Playmaker
Nikola Karabatic, Frankrig
- Han er stadig en fantastisk håndboldspiller. Og så er han også en god ven fra tiden i Kiel. Han kan afgøre en kamp alene. Det kan Daniel Narcisse også.

Højre back
Kim Andersson, Sverige
- Jeg kunne jo sige Kim Andersson, men det er vældigt arrogant. Men jeg blev jo kåret til Bundesligaens bedste i sidste sæson, og hvis du kan skrive, at det er taget ud fra det, så........

Forsvarsekspert (når Anders Eggert skal ud i forsvaret):
Tobias Karlsson, Sverige
- Tobias er god i forsvaret, fordi han er hurtig og stærk. Han er ikke den bedste ven med bolden, men han skal bare kunne holde huset rent i forsvaret.