Den tyske håndboldklub Füchse Berlin vandt søndag EHF-Cuppen med en finalesejr på 30-27 over HSV Hamburg. Til stor begejstring for Füchse Berlin-spilleren Konstantin Igropulo.

Mens Skjern måtte nøjes med bronzen i årets EHF Cup, gik Füchse Berlin hele vejen og vandt guldet. Det blev naturligvis fejret af hele holdet, men russiske Konstantin Igropulo formåede at overgå de fleste jubelscener.

Efter sejren blev der lagt et billede op af en begejstret Igropulo uden et eneste stykke tøj på kroppen. Til gengæld har han benyttet det nyvundne trofæ til at dække for sine private dele.

Konstantin Igropulo fejrer triumfen i EHF-Cup
Konstantin Igropulo fejrer triumfen i EHF-Cup
Vis mere

Fra næste sæson skifter Konstantin Igropulo til KIF Kolding København, som han skal hjælpe med at få større succes i Europa. Hvem ved, hvad russeren kan finde på, hvis han næste år vinder Champions League-trofæet med den danske klub.