Kvindelandsholdets træner Jan Pytlick udtog mandag den trup, der skal repræsentere Danmark ved den kommende EM-slutrunde, der finder sted i december måned.

Og her var der ikke de store overraskelser at finde blandt Jan Pytlicks udvalgte, hvor der igen var fundet plads til landsholdets anfører Line Jørgensen efter den knæskade, som hun pådrog sig tilbage i september måned.

- Hun mangler stadig lidt håndboldskarphed, men den kan hun nå at finde i løbet af de fem uger, der er, inden turneringen går i gang, sagde Jan Pytlick under pressemødet.

Truppen ser således ud:

Målvogtere: Rikke Poulsen og Sandra Toft.
Streg: Mette Gravholt, Susan Thorsgaard og Marianne Bonde
Playmaker: Kristina Kristiansen og Lotte Grigel.
Højre back: Line Jørgensen og Louise Burgaard.
Venstre back: Stine Jørgensen og Pernille Holmsgaard.
Højre fløj: Trine Østergaard og Maibritt Kviesgaard.
Venstre Fløj: Ann Grete Nørgaard og Maria Fisker.

Jan Pytlick har altså holdt fast i stammen på landsholdet, og ifølge landstræneren betyder kontinuiteten meget.

- Der er mange gengangerne, og det, tror jeg, kommer til at betyde meget. Det er vigtigt med kontinuritet, sage Jan Pytlick på pressemødet.

Det er værd at bemærke, at der i første omgang kun er udtaget 15 spillere. Den 16. og sidste spiller udtages ifølge Jan Pytlick umiddelbart inden EM-turneringens start. Desuden ville Jan Pytlick endnu ikke lægge sig fast på en målsætning for turneringen.

- Det vil jeg gøre efter Golden League-stævnet, sagde han.