Det danske kvindelandshold starter fornuftigt ud i håndbold-EMs hovedrunde.

Danmarks håndboldkvinder er efter sejr over Makedonien klar til EMs hovedrunde, der spilles i Serbiens hovedstad Beograd.Holdene tager sine point med over fra det indledende gruppespil.

Det betyder, at Norge har fire point, mens Danmark, Frankrig, Sverige og Serbien hver har to. Sidst ligger Tjekkiet med nul point. Danmarks kampprogram ser således ud:

Mandag 10. december
Tjekkiet: Sidst Danmark mødte tjekkerne - i en VM-kvalifikationskamp i 2001 Olomouc - blev det til dansk sejr på 24-16. Tjekkernes største profil er Barbora Ranikova, der i EMs indledende puljespil var den målvogter med flest redninger (43).

Tirsdag 11. december
Serbien: Sidst Danmark mødte serberne - i en EM-kamp i 2010 i Aalborg - blev det til dansk sejr på 25-20. Serbernes største profil er Andrea Lekic, der i EMs indledende puljespil har scoret 17 mål.

Torsdag 13. december
Norge: Sidst Danmark mødte nordmændene - i en kamp ved Golden League i Bergen for to uger siden - blev det til dansk sejr på 31-27. Nordmændene største profil er Linn Jorum Sulland, der i EMs indledende gruppespil har scoret 17 mål.

De to bedste hold i gruppen kvalificerer sig til semifinalerne, der spilles lørdag 15. december. Her skal de møde de to bedste hold fra EMs anden hovedrunde-gruppe, der består af Makedonien, Rusland, Rumænien, Spanien, Ungarn og Tyskland. Medaljekampene afvikles dagen efter.