De danske håndboldkvinder viste god moral, da i sidste kamp ved Golden League-stævnet besejrede Norge 26-22.

Danmark så ellers i flere omgange ud til at være på vej mod et nederlag og var blandt andet bagud med fem mål i anden halvleg ved stillingen 12-17. Men Jan Pytlicks tropper hankede op i sig selv, og via fremragende spil i målet af Sandra Toft orkestrerede de rødhvide et flot comeback, vandt den sidste del af kampen 14-5 og tildelte altså de evige rivaler fra Norge et nederlag, der må booste selvtilliden hos de rødhvide kvinder.

Sejren betyder samtidig, at Danmark bliver samlet vinder Golden League, der udover Danmark og Norge har haft deltagelse af Frankrig og Brasilien.

Landsholdet mødes næste gang i slutningen af november, hvor den står på finpudsning frem mod EM i Ungarn i december i form af en træningslejr og endnu en omgang Golden League-stævne i Norge.